Læs en bog – inden du bliver syg!

Kan litteratur være med til at styrke menneskers psykiske og fysiske velbefindende? Det tror jeg, omend jeg ikke ligefrem tør hævde, at litteraturen kan kurere sygdomme. For litteraturen kan underholde os, give os en pause og få os til at slappe af. Vi kan stille den spørgsmål og få svar. Og hvad enten vi bliver forvirrede eller klogere, så får litteraturen os til at reflektere over os selv, over hinanden og over vores omverden. Tilmed kan litteraturen få os til at tale sammen om alt det, den kan, gør og siger og give os fælles oplevelser. Af alle de grunde tror jeg på, at det er godt at læse og tale sammen om det, vi læser. Og forskning indikerer det samme.

Siden 2008 har den britiske organisation The Reader faciliteret læsegrupper for syge og socialt udsatte borgere. Undervejs har forskere ved Liverpool University evalueret effekten af organisationens arbejde. Metoden kalder de ”shared reading” – en form for ”guidet fælleslæsning”, hvor en uddannet litteraturguide leder en gruppe bestående af 2-12 deltagere gennem skønlitterære tekster. Guiden faciliterer højtlæsning af teksten og sikrer, at alle gruppens medlemmer bliver inkluderet i en samtale, der handler om teksten, samtidig med at den perspektiverer tekstens temaer til virkeligheden.

Hidtil har forskerne fremvist lovende resultater af The Readers arbejde.

I en stor evalueringsrapport fra 2016 baseret på både kvalitative og kvantitative undersøgelser af en række af The Readers læsegrupper sammenfattede forskergruppen effekterne af fælleslæsningen under en række overskrifter. De fremhævede blandt andet, at fælleslæsning kan styrke livskvaliteten hos demensramte, og at litteraturlæsning har en positiv virkning på hukommelsesevnen.

Det så ud til, at læsningen hjalp deltagerne med at skabe struktur og dermed opleve større sammenhæng i deres egne livsfortællinger. Litteraturlæsningen styrkede desuden flere af deltagernes evne til at sætte ord på deres følelser, fx blev kroniske smertepatienter bedre til at udtrykke, hvordan de oplevede deres sygdom og tilværelsen med sygdom og smerter. Deltagerne oplevede ikke lindring af deres kroniske smerter, men de oplevede en psykisk bedring, da fælleslæsningen gav dem oplevelsen af at være hele og levende mennesker. For udover at deltagerne oplevede glæde i for hold til deres egne liv, så fik de også større forståelse for andre menneskers liv og sind – først i form af de karakterer, de læste i litteraturen, siden i form af de øvrige deltagere i læsegruppen. Ifølge forskerne opstod der nemlig et socialt og samarbejdende fællesskab i læsegrupperne.

Forskerne mener altså at have fundet et lindrende potentiale i The Readers tilgang. Men hvorfor først få de oplevelser, når vi er blevet syge? Kan vi undgå en del mistrivsel, hvis vi finder sammen i fællesskaber, fx omkring litteraturen, inden da?

Lad os læse og tale sammen, INDEN vi bliver ensomme og syge!

Undersøgelserne antyder, at litteraturen kan øge vores velbefindende, fordi den får os til at reflektere og sætte ord på vores tanker og følelser, og fordi den følgelig kan styrke vores oplevelse af mening og sammenhæng i tilværelsen. At læse kan i udgangspunktet kaldes en asocial oplevelse – men asocial skal ikke forstås i negativ forstand. Det betyder blot, at læseren sidder alene med sin bog. Men litteraturen kan også sagtens skabe relationer mellem os.

En fælles oplevelse af en bog – eller en tv-serie eller film for den sags skyld – skaber nogle følelser i os, fx glæde eller sorg over en karakters skæbne, som vi måske deler med andre læsere af bogen. Når vi har læst, set eller hørt det samme som andre, deler vi en erfaring med dem. Og når vi har en fælles erfaring, har vi også noget fælles at tale sammen om. Fiktionen giver os konkrete emner at tale sammen om, og dens karakterer bliver med tiden fælles bekendte. Derfor kan vi tale sammen om fiktionen, akkurat som vi taler sammen om fælles oplevelser eller fælles bekendte.

Det kan endda være, at bogen, tv-serien eller filmen italesætter et tema, vi ellers ville have vanskeligt ved at tale højt om. Et komplekst emne eller en eller flere tabuiserede følelser. Vi kender sikkert alle til, at en oplevelse eller en følelse sætter sig i vores hoved, måske breder den sig til maven, hvor den puster sig op. Tanken og følelsen vokser, indtil den overskygger alt andet og bliver det eneste, vi kan tænke på. Men taler vi om det? Sikkert ikke. Det er ikke sundt, det kan gøre én syg.

At høre – eller læse – om nogen, der har det som en selv, vækker genkendelse, og det kan have en beroligende effekt. Med genkendelsen følger nemlig en anerkendelse. Anerkendelse af at man ikke er alene med sin oplevelse; oplevelsen genkendes og anerkendes af andre som noget, der er vanskeligt, men ikke unormalt eller enestående. En litterær skildring kan netop vække både genkendelse og give anerkendelse. Men ikke nok med det.

Med udgangspunkt i en forfatters skildring af et vanskeligt emne kan det være nemmere for os andre at indlede samtaler om de svære emner, og samtaler kan for alvor tage pusten af de mørke tanker i vækst. Forfatteren har sat de første svære ord på udfordringen, forfatteren har taget det første svære skridt. Nu må vi tage det næste. Heldigvis kan vi være sammen om det.

I Virkelig Fiktion vil vi bidrage til det sociale fællesskab og få flere til at læse. Alene og sammen. Det er der masser af indikationer på er godt for os. Derfor skal vi heller ikke først gøre det, når vi er syge. Eller bare savner nogen at tale med. Vi skal gøre det nu.

Tror du, at bøger kan helbrede eller lindre? Og har du endda en historie om det? Så del den meget gerne med os. Efterlad en kommentar i bunden af siden, send os en mail eller skriv til os på de sociale medier.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer