Måske er du selv indviklet, og så bliver dit liv det også
Gift af Tove Ditlevsen
Overskriften stammer fra Tove Ditlevsens erindringsbog Gift – og er en kommentar leveret til fortælleren Tove af én af hendes mænd. I Gift tager én af Danmarks mest kendte forfattere os helt tæt på flere af sine forhold til mænd – hvoraf flere fører til ægteskab, børn og skilsmisse. Tove Ditlevsen fortæller uforsødet om det svære og smukke i at være hustru, mor og karrieredrevet. Men bogen er også en gribelig, rå, ærlig og reflekteret beskrivelse af hendes narkomani og dermed om alle de forskellige former for gift i Tove Ditlevsens liv.
Bogen vakte opsigt og forargelse, da den udkom i 1971. Fordi den så frimodigt beskriver flere af Tove Ditlevsens private forhold og hendes stofmisbrug. Den begynder, da Tove som ung kvinde lever i et kærlighedsløst, men praktisk ægteskab med Viggo F. Han var forfatter og redaktør på blandt andet det litterære tidsskrift Vild Hvede og blev Toves vej ind i det litterære miljø – under ægteskabet udgiver hun blandt andet romanen Man gjorde et barn fortræd.
Kort tid efter den romans udgivelse forelsker Tove sig dog i studenten Ebbe og forlader Viggo F. Ebbe og Tove når at få et barn sammen, inden Tove forlader Ebbe til fordel for lægen Carl, som hun gifter sig med. Det sker efter, at hun er blevet gravid med Carls barn, og han har foretaget en abort på hende. For at kunne foretage indgrebet giver han Tove det smertestillende middel Pethidin. Det bliver hun siden afhængig af:
(s. 84)
“Ingen pris var for høj for at kunne holde sig den utålelige virkelighed fra livet”
For Tove bliver kampen mod misbruget livslang. Og hvorfor forstår man ud fra måden, Tove beskriver rusens virkning på hende på:
(s. 93, 110)
Gift er en fortælling om, når livet er svært, og hvad vi gør for at komme bedst muligt igennem det.
Bogen giver et gribende indblik i en misbrugers tanker, men også om den ujævne vej dertil. Den handler om de vanskelige kærlighedsrelationer, om at være splittet mellem mænd og sin skrivning, mellem familie og karriere, om at blive og være mor, og bogen giver også et indblik i det litterære miljø i Danmark omkring 2. verdenskrig – blandt andet hører vi om en ung Halfdan Rasmussen og den unge digter og modstandsmand Morten Nielsens triste død.
Tove Ditlevsens fortælling er rå, væmmelig og destruktiv. Men den er også indsigtsrig og livsbekræftende, særligt når hun beskriver, hvad skrivningen giver hende. For den er hendes drift; det er sætningerne, der giver hende kræfter til at kæmpe.
Ditlevsens sprog er klart og ligefremt, men også poetisk og på én og samme tid skrøbeligt og stærkt. Hun er nem at læse, men hård at forholde sig til. Fordi hun beskriver det indviklede liv. Dét liv, som hun synes at vikle sig selv mere og mere ind i. Og med sig tager hun os. For bogen er så engagerende, at det er vanskeligt ikke at blive fanget og viklet med ind i det alt sammen. Dér hvor Tove var. Og hvor hun forblev.
Vil du dele din oplevelse?
Har du en fortid eller nutid med stofmisbrug? Hvis du har lyst, kan du dele din oplevelse i bunden af siden, i en mail eller via vores sociale medier. Vi vil gerne lytte og måske kan du gøre os og andre klogere på tilværelsen med et misbrug – hvad der førte til det, og hvorfor det er så svært at slippe.
