Gift er en fortælling om, når livet er svært, og hvad vi gør for at komme bedst muligt igennem det.
Bogen giver et gribende indblik i en misbrugers tanker, men også om den ujævne vej dertil. Den handler om de vanskelige kærlighedsrelationer, om at være splittet mellem mænd og sin skrivning, mellem familie og karriere, om at blive og være mor, og bogen giver også et indblik i det litterære miljø i Danmark omkring 2. verdenskrig – blandt andet hører vi om en ung Halfdan Rasmussen og den unge digter og modstandsmand Morten Nielsens triste død.
Tove Ditlevsens fortælling er rå, væmmelig og destruktiv. Men den er også indsigtsrig og livsbekræftende, særligt når hun beskriver, hvad skrivningen giver hende. For den er hendes drift; det er sætningerne, der giver hende kræfter til at kæmpe.
Ditlevsens sprog er klart og ligefremt, men også poetisk og på én og samme tid skrøbeligt og stærkt. Hun er nem at læse, men hård at forholde sig til. Fordi hun beskriver det indviklede liv. Dét liv, som hun synes at vikle sig selv mere og mere ind i. Og med sig tager hun os. For bogen er så engagerende, at det er vanskeligt ikke at blive fanget og viklet med ind i det alt sammen. Dér hvor Tove var. Og hvor hun forblev.