”Så når du ser dig selv i spejlet, genkender du dig selv, men den person der er inden i dig, er en anden person”

har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt

Hvilken slags musik hører du, hvis du er ked af det? Til et radioprogram har Naja Marie Aidt fortalt, at hun – ligesom hun opsøger sørgelig musik, når hun er ked af det – opsøgte litteratur om sorg, da hendes 25-årige søn Carl døde efter en ulykke, og den altoverskyggende sorg væltede ind over hende. I har døden taget noget fra dig så giv det tilbage fortæller Aidt om den oplevelse og reflekterer over sin sorg i forhold til andre forfatteres refleksion over deres sorg. Dermed skriver hun sig ind i en litterær sorgtradition med et værk, der giver et bevægende indblik i den individuelle sorg, og som samtidig viser, at det er en almenmenneskelig følelse, og hvordan vi i litteraturen kan finde genkendelse for vores følelser på tværs af generationer og kulturer.

har døden taget noget fra dig så giv det tilbage kan ikke indrammes af én genrebetegnelse. Bogen består nemlig af korte tekststykker i varierende genrer, skriftstørrelser og skrifttyper. Nogle poetiske, andre prosaiske. Nogle tekster er narrative og beskriver forløbet omkring Carls død. Andre er digte eller jegets beskrivelse af egne drømme samt dagbogstekster, som Aidt skrev, da Carl var barn, og i tiden efter hans død – om den totale meningsløshed, der rammer hende, hvor fester, samtaler og gøremål synes ligegyldige. Derudover citerer fortælleren forskellige forfattere, som også har oplevet stor sorg og forsøgt at skrive om den.

Derfor er værkets udtryk flerstemmigt og fragmentarisk. Måske netop fordi sorgen hverken viser sig eller lader sig indfange og præsentere i sammenhængende form. Den er derimod sindsoprivende, ødelæggende, usammenhængende.

Det sproglige tab, den sproglige søgen, den sproglige begribelse

Sorgen forandrer fortælleren. Den frarøver hende blandt andet noget af det dyrebareste, hun har som digter: sproget:

”intet sprog muligt sprog døde med mit barn kunne ikke være kunstfærdigt ikke være kunst ville ikke forpulet kunst brækker mig over kunst over syntaks skriver som et barn hovedsætninger prøvende alt jeg skriver er erklæring jeg hader skrift vil aldrig mere skrive jeg skriver brændende had min vrede formålsløs stum et skrig brøl jeg er kuglebærer ingen skal komme til mig med deres bløde shit

(s. 31)

Med tabet af sin søn oplever fortælleren, at hun forandres, at hun ikke længere er den samme. Hun oplever at blive ”jeg-løs” i den nye virkelighed uden sin søn, ”hvor intet overhovedet i hele verden mere er genkendeligt”. Men da hun langsomt åbner sig for litteraturen igen, opdager hun, at andre forfattere – i forskellige tider – har haft erfaringer og tanker, hun kan genkende. Også de mistede deres kære, også de forsøgte at skrive om det, men også de kunne vanskeligt gøre det. For de mistede også deres sprog i sorgen. Dermed genkender fortælleren sin sorg og tilstand i litteraturen.

Genkendelsens støtte og styrke

Fordi fortælleren leder efter genkendelse i litteraturen, er har døden taget noget fra dig så giv det tilbage et værk, der gennemstrømmes af adskillige andre stemmer. Fortælleren citerer eksempelvis Joan Didion, der mistede både sin mand og sin datter indenfor en uge, og C.S. Lewis, som mistede sin kone. Det samme gjorde Roubaud, og Marlamé mistede sin søn. Disse forfattere har altså det til fælles, at de har forsøgt at sætte ord på deres livs største sorg. Ved at citere dem viser Aidt, at hun har noget til fælles med mennesker på tværs af flere århundreder.

Denne erkendelse placerer hende i et fællesskab, hvor hun oplever at få anerkendt sin sorg, og hun finder tilmed et sprog til sin egen sorg – et sprog, som kan hjælpe hende tilbage til livet:

”Men digtene fortæller også om at give det tilbage, som de døde gav os, da de var levende. At de dødes væsen så at sige stadig skal have en plads i livet, at den kærlighed de gav os, skal gives videre. Heri ligger der et håb (…) I digtet står der ’giv det tilbage’. Som om det, der gives, går frem og tilbage hele tiden. Fra de levende til de levende. Fra de døde til de levende. Og fra de levende til de død. En cirkulær bevægelse, ikke lineær.”
(s. 141)

Med ord tegner har døden taget noget fra dig så giv det tilbage et bevægende portræt af én oplevelse af sorgens flertydige væsen. Bogen illustrerer, at sorg ikke er én bestemt følelse, men kan dukke op i forskellige former på forskellige tidspunkter. Samtidig illustrerer bogen, at sorg også er en universel følelse, som vi mennesker har til fælles på tværs af tid og kulturer, og den fortæller, hvordan vi mennesker kan finde trøst i hinanden – og i litteraturen.

Vil du dele din oplevelse med os?

Har du læst én eller flere bøger, hvori du har kunnet genkende dig selv? Vi vil hjertens gerne høre, hvilke og har du mod på at fortælle om den eller de oplevelser, vil vi – og sikkert mange andre – også gerne høre om det. Skriv en kommentar i bunden af sidem, send os en mail eller skriv en kommentar til os på vores sociale medier.

Abonner
Få en notifikation når...
1 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
3 months ago

[…] forfatter og digter Naja Marie Aidts 25-årige søn, Carl. Tre år senere i 2018 udkom hendes bog har døden taget noget fra dig så giv det tilbage om den sorg, som tabet af sønnen indhyllede hende i. I bogen beskriver Aidt, at sorgen er så […]