Ser du dine omgivelser, din egen verden?

Om efteråret af Karl Ove Knausgård

Med sit blik for detaljer og sin altid eksistentielle refleksion over stort som småt skriver Karl Ove Knausgård i Om efteråret om tingene omkring sig i en samling korte tekster. Sproget er elegant, og hvad enten han skriver om pis eller Gustave Flaubert, kan teksterne få os læsere til at se anderledes på alt det, vi selv omgiver os med. Og teksterne kan vise os værdien af at dvæle – i en tid, der ellers ofte kræver et højt tempo af os!

Om efteråret er første bind i Karl Ove Knausgårds encyklopædi til sin ufødte datter. Med encyklopædien forsøger han at beskrive den verden for hende, hun bliver en del af, når hun fødes, og som vi andre måske har en tendens til at overse:

”Har man levet i mange år, er døren en selvfølge. Huset er en selvfølge, haven er en selvfølge, himmelen og havet er en selvfølge, selv månen der hænger og lyser over hustagene om natten, er en selvfølge. Verden siger sig selv, men vi hører ikke efter, og eftersom vi ikke længere befinder os i dybet af den og oplever den som en del af os selv, er det som om den forsvinder for os."
(s. 16)

Et skarpere blik på verden 

Knausgård vil vise sin ufødte datter verden, som den er, og han tror på, at han ved at gøre det også selv kan få øje på den. Det resulterer i en lang række korte, selvstændige tekster på 1-2 sider om alverdens fænomener, personer og ting set i efterårslysets skær: fra æbler, solen, tænder og pis til kalk, Van Gogh, lus, tankskibe, Flaubert og trommer. Hvad det end er, Knausgård beskriver, har han øje for detaljen, vi måske selv har overset, tingenes kontekst, som vi måske aldrig har tænkt over, og så reflekterer han over dem socialt, psykologisk, filosofisk, eksistentielt, videnskabeligt og perspektiverer dem til en større sammenhæng. Man får sig ofte et godt grin eller bliver ligefrem klogere, når man læser disse korte essayagtige tekster – som her om flasker:

”Men selvom flaskerne var identiske, havde de forskellige betydninger. Hjemme på sofabordet betød de glæde, at far undte sig noget ekstra, mens de ude, i hænderne på unge, var ensbetydende med det forbudte og det onde, eller i hænderne på voksne alkoholikere, noget forfærdeligt noget, uden at jeg helt forstod hvorfor, bortset fra at det indebar et voldsomt tab af værdighed.” (s. 98)

Teksterne får os til at reflektere over vores genstande og vores omgivelser. Knausgård tilbyder os et nyt blik på det hele – et HD-blik –, og han får os til at dvæle og glemme tid, men ikke sted. Tværtimod. Sjældent har stederne og deres ting fremstået så klare, så komplekse og så nuancerede for mig, som efter at jeg har læst en tekst af Karl Ove Knausgård.

Forslag til din læsning

Hav Om efteråret liggende på dit natbord, og læs en af teksterne, inden du lægger dig til at sove, eller når du vågner. Læs teksten langsomt, og læg så bogen fra dig. Læs en anden bog, eller lav noget andet indimellem teksterne, og lad Knausgårds ord rumle i dine tanker. Læs teksterne som digte, kunne jeg også have skrevet, og lad være med at vende side efter side efter side i så højt et tempo, at du glemmer at se, mærke, føle og reflektere over den enkelte tekst. Og se dig så omkring i dine egne omgivelser, når du lægger bogen fra dig. Hvad ser du nu?

Del din oplevelse med os

Hvilken eller hvilke tekster fra Om efteråret har fået dig til at tænke mest, og hvilke var de dine yndlings? Del din oplevelse med os i kommentarfeltet nedenfor, i en mail eller via vores sociale medier.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer