Befriende ærlig og ægte tv-serie om mødre, døtre og hverdagens kompleksitet

Better Things

Kan findes på HBO Nordic og Viaplay

Utaknemmelige børn, en uforstående eksmand, et krævende arbejde og næsten ingen anerkendelse. Lyder det genkendeligt? Så læs med her og få bekræftet, at man sagtens kan elske sine børn, selvom man indimellem hader dem. Denne anbefaling handler om skuespiller og showrunner Pamela Adlons komedieserie Better Things, som er inspireret af Adlons eget liv og egne oplevelser i forsøget på og i kampen for at balancere familieliv og karriere.

Better Things handler om skuespiller Sam Fox’ liv i Los Angeles. Men hvis du forestiller dig, at serien dermed er endnu en glamourøs skildring af Hollywood, så tro om igen! For Sam, der i løbet af serien fylder 50 år og derfor er blevet lidt for gammel til at få tilbudt de mest attraktive filmroller, er ikke en del af det glamourøse Hollywood-miljø. Nej, hun er end ikke skuespiller for berømmelsens skyld, men for at kunne forsørge sine tre døtre, som hun er alenemor for. Better Things handler ikke om stjernestøv og glitter, men er først og fremmest en rørende, vred og morsom skildring af alt det søde og sure, der hører med til forældreskabet.

”Mor, mor, MOOOAR!”

I løbet af seriens fire sæsoner tumler Sams tre døtre rundt i pubertets- og teenagealderens store følelser. Og selvom døtrene kræver deres selvstændighed, kræver de også deres mors opmærksomhed, så fra bagsædet af bilen eller på tværs af huset gjalder deres evindelige korsang: ”mor, mor, MOOOAR!”.

Korpset af bedrevidende forældre på Instagram og Facebook vil få brug for at tage både hænder og fødder i brug, hvis de skal pege på tidspunkter i serien, hvor Sam måske kunne have reageret mere hensigtsmæssigt overfor sine døtre. For Sam er udmattet af at arbejde, at forsøge at opretholde et socialt liv selv og samtidig skulle være en omsorgsfuld, sød, overbærende, hjælpsom, tilstedeværende, forsørgende og sej mor. Og indimellem kammer hendes frustration over. Som i en scene i sæson fire, hvor hun og datteren Max kalder hinanden ”cunt” – i USA det måske værste skældsord, man kan sige til en kvinde – så mange gange, at man igen får brug for både hænder og fødder for at kunne tælle det. Alligevel griner de to – Sam og Max – efterfølgende af det (S4E4).

For de driver hinanden til vanvid, Sam og døtrene, men de er også et udadskillige. Denne ærlighed og ægthed, Better Things repræsenterer, er befriende at opleve – skildringen af alt det, der ikke er perfekt, er sjældent gjort så perfekt!

Plotløs serie af øjeblikke – i fiktionen såvel som i livet

Better Things er ikke en plotdrevet serie. Det vil sige, at der ikke er et klart eller forventeligt forløb eller mål for, hvor vi håber eller tror, at serien vil tage Sam og døtrene hen. I stedet fodrer hvert afsnit os med mere eller mindre fragmenterede samtaler, situationer og begivenheder fra familiens hverdag, hvormed vi får et indblik i de små og store øjeblikke, der fylder i deres tilværelse. Sådan som den slags øjeblikke fylder, former og definerer ethvert liv.

Det betyder dog ikke, at serien bare fodrer os med tomme kalorier i form af ensformige hverdagsemner. Nok beskæftiger den sig med en helt almindelige familie, men den magter at finde og tør at behandle alt det svære og komplekse, hverdagen også rummer. Hvad enten det er forældreskabets udfordringer og oplevelser eller menstruation, overgangsalder, skilsmisse, seksualitet og køn – emner, som længe har været skildret meget konservativt og traditionelt i Hollywood, men hvilket Better Things gør op med!

Mennesker vil se mennesker i deres svageste øjeblikke

Sjældent har en tv-serie haft en kvindelig hovedrolle som Sam, der bryder med de konventionelle tv-fremstillinger af kvinder: Udover hendes tilgang til det at være forælder, så bander hun, og går i løstsiddende tøj, og så der utroligt mange scener af hende på toilettet. Sam er en bramfri og derfor befriende ærlig og genkendelig karakter, og hun – ligesom serien generelt – taler åbent om ALT det, det indebærer at være kvinde, mor og menneske.

I anden sæson ser vi, at Sam også underviser et voksenhold af aspirerende skuespillere for at tjene til dagen og vejen. Til to af sine elever siger hun, at de er gode til at performe og underholde. Men publikum, siger hun, vil se mennesker, når vi er i vores svageste øjeblikke (S2E6). Og de øjeblikke er Better Things fuld af. Serien er et mønstereksempel på anvendelse af seriens lange format, for Pamela Adlon lader scenerne udspille sig, og hun tør trække dem ud, når det gør allermest ondt – også mens hun er på toilettet – fordi der er tid til at vise dette i tv-serier. Det lange format med de mange afsnit og sæsoner gør, at hun kan dvæle ved det hverdagslige; vise os det, vi har til fælles og tvære alt det trælse ud i, hvad der kan føles som uendelighed, så vi virkelig kan mærke Sams smerte og genkende vores egne trælse oplevelser i hendes. Se fx scenen, hvor Sam i stilhed (og frustration) trækker en kasse snacks hen over en græsplæne, fordi det er hendes tur til at tage snacks med til datterens fodboldhold – selvom datteren er syg (har måske (formentlig) løjet sig syg) og ligger derhjemme (S1E5).

Serien er en smertefuld, poetisk, rørende, ærlig, brutal og ikke mindst genkendelig skildring af det at mor og forælder og af det at være menneske i det daglige kaos. Og så er det en vanvittigt morsom serie!

Del din oplevelse med os

Kender du andre fiktionsfortællinger om forældreskab, og som gør op med glansbillederne af, hvordan det bør være? Så del dem gerne med os og fortæl os, hvad du synes om dem og hvorfor. Vi vil også gerne høre, hvad du mener om Better Things. Skriv en kommentar nederst på siden, send os en mail eller del dine erfaringer med os på vores sociale medier.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer