"My whole life I have been dressing up like a man."

Transparent

Kan findes på Amazon Prime og Viaplay

Har du svært ved at finde rundt i de mange køns- og seksualitetsbetegnelser, der i stigende grad er begyndt at blive talt om de senere år? Forstår du ikke helt, hvad de skal til for, og hvorfor det er så vigtigt for nogen? Eller forstår du det omvendt fuldstændigt – måske på egen krop –, men føler dig alene med dine tanker og følelser? Dramedy-serien Transparent giver et rørende indblik i, hvorfor det er vigtigt, at vi ikke affejer udviklingen, men i stedet lytter til dem, der oplever ikke at passe ind i de hidtigt opstillede kønskategorier.

De fleste af os er vokset op med forestillingen om, at man er af enten hankøn eller hunkøn. I dag er den binære kønsforståelse dog i opløsning, blandt andet fordi populærkulturen har taget problematiseringen af de konservative kategorier til sig og udbredt dette tema. Det er eksempelvis tilfældet i den amerikanske tv-serie Transparent.

Seriens hovedperson er den pensionerede historieprofessor Mort Pfefferman (Jeffrey Tambor), der har tre voksne børn. En dag meddeler han dem, at han fra nu af vil leve som kvinde – at han nu er en hun, og at hun hedder Maura. Det kommer pludseligt for børnene, men ikke for Maura. Hun har altid følt sig som en kvinde, men levet som mand:

"Sarah (Mauras datter): "I'm sorry dad, can you just help me out here. Are you saying, you are going to start dressing up like a lady all the time?"
Maura: No. All my life, my whole life, I have been dressing up like a man.
Maura Pfefferman
Transparent: Sæson 1, The Letting Go

Ved at sætte en transperson i centrum giver Transparent os et indblik i, hvor smertefuldt det er at føle sig fanget i sin egen krop, at leve på en løgn, samt hvor svært det er at bryde ud af kroppen og af løgnen og skulle navigere i en virkelighed med kønskasser, man ikke kan se sig selv i.

At en amerikansk tv-serie, der ovenikøbet har mastodonten Amazon som afsender, tematiserer dette, kan vise sig enormt værdifuldt for udviklingen af, hvordan vi tænker og taler om identitet – især køn.

En udvikling er i gang

Tv-serier har et format, der er særligt engagerende. Ved at løbe over flere sæsoner og dermed år engagerer vi seere os i seriernes fiktive karakterer på måder, som kan minde om måden, vi engagerer os i venskaber og bekendtskaber på. Tænk bare på, hvordan du sikkert indimellem henviser til en karakter fra en serie, som du henviser til en ven, bekendt eller et familiemedlem, når du taler med dine venner – som om karakteren var virkelig.

Over fire sæsoner giver Transparent os et engagerende indblik i familien Pfeffermans liv og i, hvordan de og særligt Maura oplever den kønsmæssige transformation. Det gavner vores forståelse for, hvor kompleks en sådan situation er. For vi mennesker har nemmere ved at føle med andre mennesker, når vi ser deres ansigter. Så udover tv-serieformatets længde bidrager også formatets audiovisuelle udtryk til vores engagement – fordi det menneskeliggør karaktererne ved at give dem kroppe og ansigter:

”Probably the most important image to represent a human life is that of a single human face (…) When it comes to eliciting compassion, the identified individual victim, with a face and a name, has no peer”

Ordene er den slovenske psykolog Paul Slovics. Med belæg i psykofysisk forskning argumenterer han for, at visuelle repræsentationer – herunder fiktive – har stor effekt på vores evne til at føle empati med andre mennesker.

Derfor er det vigtigt for vores forståelse for, hvordan det er at være del af en minoritet, at populærkulturens produktioner beskæftiger sig med netop dette ved at forsøge at fortælle ærligt om minoriteters oplevelser.

Samtidig kan det, at populærkulturen beskæftiger sig med og repræsenterer minoriteter, være med til at anerkende de pågældende minoriteter, der i produktionerne kan føle sig set og hørt og finde nogen at spejle sig i.

Genkendelsens glæde: Spejling og forbilleder

Skaberen af Transparent, hovedforfatter Jill Soloway, har tidligere skrevet til blandt andet serien Six Feet Under. Og der tegner sig et billede af hendes forfatterskab som ét, der udfordrer tabuer. Blandt andet seksuelle og kønsmæssige.

Transparent bygger på Soloways egen erfaring. I 2011 sprang hendes far ud som trans. Seriens præmis er altså inspireret af den oplevelse, og måske er det derfor, at serien har så stærk en nerve og giver så rørende og stærkt et indblik i sine karakterer og disses tanker og følelser.

I Transparent smelter fiktion og virkelighed altså sammen, og Soloways personlige erfaring er ikke det eneste eksempel på denne sammensmeltning. Seriens hovedperson Maura spilles af den mandlige skuespiller Jeffrey Tambor, der nok har vundet Emmy-statuetter for sin præstation. Men flere trans-kritikere har ærgret sig over, at man ikke valgte en transperson til rollen som Maura (og at Tambor senere blev indblandet i #MeToo-sager, hvilket kostede ham rollen). Siden har Solloway beklaget dette, men det skal siges, at der i serien – både foran og bag kameraet – er stor kønsmæssig diversitet, hvilket må skabe genkendelsens glæde for en mangfoldig seergruppe: Endelig er der nogen på den store scene, som ikke bare heteroseksuelle, ciskønnede personer kan spejle sig i. Og det er helt sikkert ikke tilfældigt.

For Transparent er ikke bare underholdning, selvom den er enormt underholdende – den er både vred, skræmmende, smertefuld og rørende, og så er den virkelig morsom og oplysende. Serien er dermed så meget mere end underholdning – den er en politisk og aktivistisk handling!

Del din oplevelse med os

Kan du genkende enten det, at en serie har gjort dig klogere på et givent emne, eller kan du genkende de problematikker, som Transparent tager op? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail, efterlad en kommentar nederst på siden eller skriv til os på vores sociale medier.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer