Månen, tøjdyr, fyrværkeri, jeget, Loke og sex

Om vinteren af Karl Ove Knausgård

Ordene i titlen er ikke helt tilfældige ord. De er allesammen udtryk for ting, fænomener og karakterer, som Karl Ove Knausgård beskriver i andet bind af sin årstids-encyklopædi, Om vinteren. Ligesom det første bind, Om efteråret, får bind to os til at dvæle ved detaljer og se nuancerne af vores omgivelser, af vores virkelighed.

Med Om vinteren henvender Knausgård sig som i det foregående bind til sin ufødte datter. Han vender sig bort fra sig selv for i stedet at betragte, reflektere over og beskrive den verden, der omgiver ham, men som hans datter endnu ikke selv har oplevet. I et interview har Knausgård fortalt, at han med hver tekst i encyklopædien forsøger at åbne verden op med udgangspunkt i tilværelsens objekter og fænomener. De udgør alle hver deres større eller mindre verden, som igen relaterer sig til andre objekter og fænomener[1]. På den måde åbner Knausgård verden op med øje for altings detaljer og for, hvordan selv de mindste ting kan relateres til de største tanker og følelser. Den bevægelse – fra det minimale til det maksimale – er både morsom og tankevækkende.

Knausgårds tilgang resulterer i en lang række korte, selvstændige og essay-agtige tekster på 1-2 sider om alverdens fænomener, personer og ting – blandt andet dem, der nævnes i overskriften. Det hele iagttages i vinterens skær og med det særlige knausgårdske blik med – på én og samme tid – øje for det banale og perspektivet til en større kontekst, hvad enten den er social, psykologisk, filosofisk, eksistentiel eller videnskabelig:

”Meget af den menneskelige aktivitet går ud på at skabe hulrum, det vil sige bygge vægge og gulve der hvor der før ikke var noget. Enten i stor stil, som huse, fabriksbygninger, fodboldstadioner, eller i mindre varianter, som kopper, glas, æsker (…) At mennesket lærte sig at skabe mobile hulrum betød, at de ikke længere var underlagt landskabets krav, men blev sat fri fra det (…) Men friheden var tveægget, for mens de før levede i det åbne, begyndte de nu et liv i det lukkede, som siden da er eskaleret med voldsom fart og kraft. Nu lever vi vores liv hulrummene, og hvis vi forlader det ene og går ud af huset, er det for at træde ind i det næste, bilen, der fragter os til et tredje, kontoret…” (s. 169-170)

Et skarpere blik på verden

Med sin sans for de små bevægelser i den største sammenhæng giver Knausgård os et detaljeret snapshot af vores egen virkelighed. Det er det, teksterne i Om vinteren kan – få os til at dvæle ved alt det, vi omgiver os med, men måske ikke lægger mærke til i dagligdagen. Ved at dvæle ved disse ting får vi en pause fra hverdagens hektiske tempo og kan i stedet puste ud og reelt være til i nuet, i vores omgivelser, på vores sted.

Forslag til din læsning

Hav Om vinteren liggende på dit natbord, og læs en af teksterne, inden du lægger dig til at sove, eller når du vågner. Læs teksten langsomt, og læg så bogen fra dig. Lad blot Knausgårds ord fylde og modne dine tanker. Måske er denne bog bedst, hvis du ikke vender side efter side efter side i så højt et tempo, at du glemmer at se, mærke, føle og reflektere over den enkelte tekst. Men se dig omkring, når du lægger bogen fra. Kig på dine egne omgivelser. Hvordan ser din verden nu ud?

Del din oplevelse med os

Hvilken eller hvilke tekster fra Om vinteren har fået dig til at tænke mest, og hvilke var de dine yndlings? Del din oplevelse med os i kommentarfeltet nedenfor, i en mail eller via vores sociale medier.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer