”You want to hold my beating female heart”

Alias Grace

Kan ses på Netflix

Alias Grace er en grum, intelligent og besynderligt overset perle af en miniserie baseret på Margaret Atwoods roman af samme navn. Mens livsstilsprogrammer tilbyder kække personlighedsanalyser ved gennemsyn af folks garderober og køleskabe, skildrer de seks nervepirrende afsnit menneskets gådefuldhed i al dens forvirrende og frustrerende herlighed.

Modsat tv-fænomenet The Handmaid’s Tale, som ligeledes er baseret på en roman af Margaret Atwood, har Netflix-producerede Alias Grace levet en ganske stille (om end anmelderrost) tilværelse siden premieren i 2017. Måske skyldes det, at handlingen ikke er henlagt til en dystopisk fremtid, men udspiller sig i victoriatidens knap så ”sexede” Canada. Stoffet er imidlertid saftigt nok, da fortællingen tager udgangspunkt i den sande historie om et dobbeltmord begået i 1843, hvor den 16-årige tjenestepige Grace Marks og staldkarlen James McDermott blev dømt for mordene på deres arbejdsgiver, gårdejeren Thomas Kinnear og husbestyrerinden Nancy Montgomery. McDermott blev hængt, mens Grace slap med livsvarigt fængsel.

Ved seriens begyndelse har Grace, spillet af den næsten uhyggeligt overbevisende Elizabeth Gadon, siddet fængslet i 16 år. Grace påstår, at hun ikke husker den dag, mordene blev begået, og advokater, dommere og journalister har siden skændtes om, hvordan den berygtede ”morderske” skulle kategoriseres: dæmon eller uskyldigt offer for omstændigheder? Sindssyg eller bare simpel, udspekuleret eller sød og medgørlig? Kræfter i den politiske og religiøse kulisse arbejder nu på at få Grace benådet og har til formålet hyret den unge amerikanske psykiater Simon Jordan til at løse gåden og vurdere, hvorvidt Grace var sindssyg i gerningsøjeblikket og dermed kan frifindes.

”You want to hold my beating female heart”

Dr. Jordans behandling går ud på at lade Grace fortælle sin livshistorie, som udspiller sig i en række flashbacks, fra immigrationen fra Irland til den dag, de to mord blev begået. Håbet er, at genfortællingen vil grave hendes fortrængte erindringer op fra dybet. I afsnit to får seeren et indblik i Graces tanker om denne ”udgravning”:

“It is knowledge of me you crave, Doctor. Forbidden knowledge […] You want to go where I can never go. See what I can never see inside me. You want to open up my body and peer inside. In your hand, you want to hold my beating female heart.”

Citatet kunne lige så vel have været billedteksten til Enrique Simonet Lombardos kuldegysende maleri, Anatomía del corazón; … Y tenia corazón (“Hjertets anatomi; … Og hun havde et hjerte”)

På maleriet stirrer en ældre, mandlig læge forundret på det hjerte, han holder i sin hånd, mens hjertets tidligere ejer, en ung kvinde, ligger nøgen på operationsbordet. Samtalerne mellem Dr. Jordan og Grace er langt mindre kyniske og kliniske end Lombardos operation, men ønsket om at trænge ind i et andet menneskes inderste, skjulte kamre er det samme.

Problemet er bare, at Grace er en sjældent upålidelig fortæller, og det er en sand fornøjelse at se den ihærdige, respekterede psykolog vildledes af den mystiske og alt andet end simple tjenestepige. Ofte er seeren lige så ”blind” som den velmenende doktor, men til tider inviteres vi ind i Graces tanker og opdager, at de ikke altid stemmer overens med de svar, hun giver Dr. Jordan. I første afsnit giver doktoren hende således et rødt æble og spørger, hvad æblet får hende til at tænke på. Grace svarer, ”Æbletærte,” men afslører efterfølgende for seeren, at hun skam godt vidste, at det var kundskabens træ, doktoren fiskede efter. Ifølge Grace ønsker doktoren at kunne gå hjem og sige: ”Jeg stak tomlen ind i tærten og trak en blomme ud. Er jeg ikke en dygtig dreng?!” Men Grace nægter at være nogens blomme.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde

I seriens fjerde afsnit forklarer staldkarlen McDermott, omstændighederne for den senere myrdede husbestyrerinde Nancys ansættelse i huset. Hun var blevet gravid, mens hun arbejdede på en anden gård, hvorefter faren stak halen mellem benene. Nancy mistede barnet under fødslen og blev ansat af Mr. Kinnear, som indledte et seksuelt forhold til hende. Og som McDermott hvæser til Grace, havde Nancy ikke mange alternativer:

“Once the horse is out of the stable, it’s no good shutting the barn door.
A turtle, ha? A woman once on her back is like a turtle in the same plight. She could scarcely turn herself right side up again, and then she’s fair game for all.”

Grace kæmper gennem serien en brav kamp for ikke ende som den hjælpeløse skildpadde, og den kamp er både kropslig og åndelig. Persongalleriet vrimler med hensynsløse, undertrykkende mænd, som Grace må forsvare sig imod, men det er ”kampen” mod den sympatiske Dr. Jordan, der er seriens højdepunkt. Under samtalerne med doktoren syr Grace et kludetæppe, og det kludetæppe bliver samtidig et billede på de indbyrdes modstridende hændelsesbeskrivelser, hun spinder for at beskytte sin historie mod både doktor og seer.

Forenklingens nemesis

En af Margaret Atwoods styrker er at vende stereotyper på hovedet, uden at det virker forceret, og det har manuskriptforfatter Sarah Polley på mesterlig vis overført til tv-skærmen. Grace unddrager sig forenklede analyser og fortolkninger, præcis som virkelige mennesker har det med at gøre. Det tilfredsstillende ved traditionelle krimier – umiddelbart uforklarlig gåde fører til svar – udebliver langt hen ad vejen i Alias Grace. Serien er en blanding af den såkaldte ”who-dunnit”-genre, hvor vi leder efter morderen, og ”why-dunnit”-genren, hvor vi leder efter morderens motiv, men samtidig er den noget helt tredje. Det pirrende spørgsmål i serien er nemlig ikke, hvorfor eller hvorvidt Grace har begået forbrydelsen, men hvem hulen Grace Marks egentlig er.

Fiktionskunst kan lære os at forstå andre mennesker, jovist. Men et vigtigt led i den proces er at minde vores stressede hjerner, som ofte jagter nemme svar, om, at der ikke er nogen genveje, når det kommer til at ”læse” andre mennesker og motiverne bag deres handlinger. Og den påmindelse leverer ”Alias Grace” så overbevisende, at den sidder fast længe efter, at skærmen er slukket.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer