Stemmer, der strømmer i familien

Bøgerne i bogreolen stod sorteret efter højde. For den gamle københavnerlejlighed var lille og kompakt og stillede store krav til både kreativ indretning og Tetris-færdigheder. Enhver kvadratcentimeter skulle udnyttes til fulde. Derfor byggede min bedstefar sin egen bogreol, da han i sin tid flyttede ind i lejligheden. Hvor højden på hver hylde var nøje afmålt, og bøgerne altså blev sorteret derefter, så der var plads til dem alle. I forrige weekend pakkede vi bøgerne i kasser, for nu skulle han flytte. Et helt liv skulle flyttes, men ikke bare det. Med bøgerne flyttede vi mange liv, mange fortællinger, mange stemmer, der alle har hvisket til min bedstefar i løbet af hans liv og formet det. Og dermed har de også være med til at forme min mors liv. Og mit liv.

Har du nogensinde tænkt på bøger som stemmer, der påvirker og former os – som stemmerne af de personer, vi omgiver os med gør?

Det, jeg prøver at sige, er, at vi bliver formet af menneskene omkring os. Af vores venner, bekendte, forældre, bedsteforældre og så videre. Jeg husker, hvad mine forældre har fortalt om forskellige ting, og så handler jeg derefter. Med eller imod deres råd. Og på samme måde virker bøger.

Ved at fortælle historier kan de gøre os klogere på mennesker og andre sociale miljøer, vi ellers ikke ville kunne få indsigt i. Det kan være ved at berette om et andet menneskes – en fortællers eller flere karakterers – perspektiv på verden. Eller om et sted, vi aldrig selv har besøgt, måske har vi end ikke mulighed for at besøge det. Endelig kan det være ved at beskrive mennesker og steder på måder, vi aldrig selv havde tænkt på, fra vinkler vi aldrig havde beset dem fra.

På den måde gør bøgerne os klogere. De former os.

Fascinerende og frygtede bøger

De bøger, jeg pakkede ned hos min bedstefar forleden, spændte vidt i genre, rum og tid. Der var nyere og ældre klassikere, af både danske, nordiske og andre udenlandske forfattere. Der var fagbøger og biografier.

De ældste bøger var bundet fint ind i læder, skriften på for- og bagside var graveret i guld, og papirsiderne var tykke. De duftede af historie; de var historie, bar historie. Og ligesom hver historie var i bøgerne, ved jeg, at de er i min bedstefar.

Han har læst de bøger, og de har påvirket ham. De har formet ham og betydet noget for hans handlinger og for den verden, han har oplevet, og dermed for den person, han har været, er og bliver. Jeg har altid haft et særligt billede af min bedstefar. Som en slags alvidende i familien. Han var høj som sine reoler, klog som sine bøger. Han talte dybt og roligt og havde som bøgerne tid til at udfolde sin mening, sine tanker; han havde en litterær aura om sig. Den aura har jeg altid beundret. Men også frygtet. ”Ærefrygtet”.

Sådan kan litteraturen virke på os. Men for nogen emmer litteratur så meget af autoritet, fremstår så ophøjet og hellig, at vi – i frygt for ikke at kunne magte den og forstå den – ikke tør give os i kast med den. Sådan har jeg selv haft det siden min barndom – jeg mindes de høje og fyldte reoler i min bedstefars lejlighed med netop ærefrygt.

Men der findes ikke rigtige og forkerte måder at læse på. Der findes derimod større og mindre oplevelser. Og bogoplevelsen afhænger ikke blot af læser og forfatter, men også af tid og sted. Én dag kan en bog sige dig absolut ingenting, mens samme bog ét, fem eller ti år efter, ja sågar dagen efter, at du først forsøgte at læse den, kan opleves fuldstændigt anderledes og fuld af betydning.

Og er timingen rigtig, kan oplevelsen være med til at ændre vores blik på verden.

Bøger lægger sig som filtre over vores øjne

Den franske fænomenolog Marielle Macé (2013) beskriver læsning som en særlig mental, sansende og social situation. I læsningen trækker vi os tilbage fra samfundet og fra nutiden.

Det betyder ikke, at læsning er en tilstand, vi kun kan træde ind i ved at træde ud af vores egentlige liv. Nej, hun mener, at litteraturen rækker ud over læsesituationen, så det, vi læser, farver vores virkelighed som et filter, når vi lægger bogen fra os.

Macé beskriver, at læsning former os ved at lade os træde ind i en anden sfære, indhylle os i den, opleve den og dér blive konfronteret med andre livsformer, som tester vores egen livsform. I læsningen opstår der en udveksling mellem bogens verden og os, og den udveksling skærper vores sanselighed og re-orienterer vores opmærksomhed – også uden for bogen.

Fx ved at bogens fortælling konfronterer os med andre sociale miljøer, fremmede perspektiver eller blot ved en simpel beskrivelse af en hverdagsgenstand, vi måske aldrig rigtigt har kigget på, selvom den længe har stået for næsen af os. Men litteraturen kan få os til at se og reflektere over vores virkelighed ved at beskrive den for os på ny. Så når vi kigger op fra bogen, kigger vi på verden gennem det filter, bogen har lagt over vores blik. Dermed bliver læsning ikke noget andet end vores virkelighed, men en del af den – en måde at være i verden på.

Stemmer, der strømmer i blodet

Da jeg forleden pakkede den sidste bog fra min bedstefars bogreol ned i en flyttekasse og bar kassen ud i flyttebilen, var jeg øm i både arme og ryg. Læsset var tungt, men det var også mange liv, mange fortællinger og mange stemmer, vi flyttede den dag. For min bedstefar var det et vigtigt kriterie, at hans nye lejlighed skulle kunne rumme alle hans bøger. Og netop dét krav er et godt billede på, hvad bøger kan komme til at betyde for et menneske.

Næsten som det kan være svært at sige farvel til mennesker, kan det være svært at sige farvel til stemmerne i sin reol. For de kan blive en del af ens identitet. Men ikke nok med det.

Fordi min bedstefars bøger har påvirket hans identitet, har de også haft en vis betydning for hans datters, min mors, identitet. Gennem måden, bøgerne har formet min bedstefar som person på, har de indirekte også påvirket min mor. De kan også have påvirket hende direkte ved, at hun måske selv er blevet inspireret til at læse selvsamme bøger, fordi de stod i hans reol. Eller fordi hun så ham læse i dem, da hun var barn, og han måske talte med hende om dem.

Og forleden, da vi flyttede bøgerne, blev det så mig, bøgerne virkede på. Mig, der holdt i dem, kiggede i dem, duftede til dem, og måske får jeg lov at låne en enkelt af dem eller to. Jeg har allerede lånt Lykke-Per af Henrik Pontoppidan af ham, og jeg ved, at min mor lånte den inden mig. Vi har formentlig haft hver vores oplevelse af romanen, men dens stemmer deler vi.

Så selvom min bedstefar byggede sin reol, så han kunne klemme hver en bog ind og få plads til dem alle i den kompakte københavnerlejlighed, så er de aldrig forblevet på hylderne. De er faldt ud og faldt ned. Ikke på gulvet, men gennem generationer. På den måde går bøgerne og deres historier i arv, og stemmerne strømmer i blodet og præger generation efter generation.

De samler os, forbinder os og former os. Akkurat som stemmerne af personerne omkring os gør.

Min bedstefar blev inspireret af min tekst, så han skrev selv en tekst om, hvordan bøgerne kom ind i hans liv. Læs den ved at klikke på knappen herunder.

Del din oplevelse med os

Er der nogen bøger, som I i din familie har læst på tværs af generationer? Har I talt om dem? Hvis I har vil vi meget gerne høre om, hvilke bøger I har læst, og hvordan I har talt sammen om dem. Er det ikke tilfældet kan du selv starte en tradition – find inspiration nedenfor til, hvad I kan læse.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer