”Jeg fik en følelse af, at jeg måske slet ikke eksisterede, når nu jeg ikke kendte og ikke var i stand til at finde min egen historie”

Et andet menneske, et andet liv af Sofie Jama

Hvordan er det at flygte fra sit hjemland for pludseligt at befinde sig i et land, hvis kultur og sprog man ikke kender – men som man straks forventes at kunne tilpasse sig? I Sofie Jamas debutroman Et andet menneske, et andet liv bliver tre flygtningehistorier skrevet sammen i Danmark. Til en roman om identitet, sorg, længsel og tro. En storladen og vigtig fortælling i et forførende smukt og sanserigt sprog.

I 1990’erne flygter den somaliske pige Baraka med sin familie til Danmark fra det borgerkrigshærgede Somalia. Hurtigt opdager Baraka, at tilværelsen i Danmark er helt anderledes end den, hun kom fra. Hun ser anderledes ud end alle omkring sig, og hun bærer rundt på tanker, oplevelser og følelser fra sin fortid og sin flugt, som omgivelserne omkring hende ikke rigtigt har øje for. Blandt andet derfor føler Baraka sig flere gange i løbet af sit liv nødsaget til at flygte i forsøget på at finde en plads – geografisk og identitetsmæssigt – og fast land under fødderne.

Flugtforsøgene bringer Baraka vidt omkring, og til tider kan det synes urealistisk. Som da hun bliver skuespiller i Hollywood. Men lige så urealistisk burde flygtningefortællingerne i romanen være – det er de bare ikke.

Flygtningehistorierne tæller – foruden Barakas – to andre personers, som romanen også beretter. Den ene af disse personer er en tjekkisk kvinde ved navn Esther. Hun blev som jøde sendt i koncentrationslejr under 2. verdenskrig, men formåede at flygte fra lejren og hele vejen til Danmark. Den anden er en palæstinensisk dreng ved navn Umar. Han flygtede i 2014 fra krigen i Syrien og endte i en Røde Kors-lejr i Danmark som uledsaget flygtningebarn.

”Alle kan forstå sorgen og tabet på abstrakt vis (…)”

Det, Baraka, Umar og Esther har til fælles, er, at udefrakommende omstændigheder tvinger dem til at forlade deres hjem og kultur og ud i forhold, de færreste af os kan forestille os konkret. Undervejs oplever og gør de ting, der ville give alle mennesker ar på sjælen. Og ar har de tre karakterer i høj grad – både mentale og fysiske. Men ingen i det nye land, de kommer til, kan helt forstå det. Højst abstrakt. Måske har de ikke engang forsøgt. Det opdager Baraka, da hun på biblioteket forgæves søger efter bøger om krigen i Somalia:

”Hvor var de personlige historier, duftene, traumerne? Hvor var kulturen, skønheden eller de forandringer krigen havde forårsaget? Det gik op for mig, at mit lands historie var ukendt, og at ingen, her hvor jeg befandt mig nu, tilsyneladende var særlig interesseret i at høre den. End ikke min egen historielærer. Vi gik rundt med et væld af ar på vores sjæle og mørkhudede kroppe, stadig med borgerkrigens blod dryppende frisk fra vores hjerter, i et land og en befolkning, der ikke anede, hvem vi var, eller hvor vi kom fra. Jeg fik en følelse af, at jeg måske slet ikke eksisterede, når nu jeg ikke kendte og ikke var i stand til at finde min egen historie.” (s. 88)

”… Men at mærke eksistensens og krigenes mørke bore sig ind i de allermest intime og fantasifulde afkroge af et børnehjertes minder og følelser er de færreste forundt.”

Baraka leder i aviser og bøger efter historier om hendes kultur, men hun finder næsten intet. Og hvordan skal vi heroppe i Danmark kunne forstå, hvad det er for oplevelser, flygtninge kommer hertil med, hvis vi ikke lytter til deres historier?

Et andet menneske, et andet liv påtager sig netop at fortælle de personlige historier, som Baraka ikke selv kan finde i Danmark. Med Barakas, Esthers og Umars fortællinger minder romanen os om at overveje de dybsorte skygger, der forfølger mange af de mennesker, der kommer hertil på flugt:

”Alle kan forstå sorgen og tabet på abstrakt vis, og de fleste, forestiller jeg mig, kan have medlidenhed med børn i nød. Men at mærke eksistensens og krigenes mørke bore sig ind i de allermest intime og fantasifulde afkroge af et børnehjertes minder og følelser er de færreste forundt. Det var min styrke og min sårbarhed. Derinde har ingen børn ord, der slår til, og de er fanget i deres ensomhed omringet af monstre.” (s. 290)

Romanen gør sit til at konkretisere den sorg og det tab, som en flugt kan indebære, og som de fleste af os i Danmark aldrig har eller vil opleve. Så udover at være en fantastisk fortælling kan Et andet menneske, et andet liv lære os en masse om andre menneskers skæbne og kultur – i dette tilfælde skæbner og kulturer, der for mange af os, der er født og opvokset i Danmark, kan synes meget fjerne. Også selvom der bor mennesker omkring os i dag, der lever med de kulturer og de fortællinger.

Fiktionslitteraturen kan oplyse og nuancere virkeligheden

Måske bedre end nogen anden genre kan skønlitteraturen gøre os klogere på hinanden – ved at give os adgang til andre menneskers indre og beskrive deres oplevelser sanserigt og nuanceret. Med smukke vendinger fortæller Baraka om sine erfaringer og registreringer, om sin historie og om sine drømme. Særligt bemærkelsesværdige er for eksempel Barakas beskrivelser af sin islamiske tro, der intet har med den radikaliserede islam at gøre – den, vi primært hører om i de danske medier. Og det er forfriskende.

Sådan kan litteraturen gøre os klogere på det fremmede, og det gør Et andet menneske, et andet liv. Romanformatet er langt og gør det muligt at opbygge og fortælle tre livshistorier, der tilsammen er med til at nuancere en række emner, udfordringer og mennesker. Det er det, Sofie Jama gør – ovenikøbet i et flot sanserigt og malende sprog.

Resultatet er en fantastisk fortælling, hvis poetiske, hjerteskærende og frygtelige beskrivelser belyser, beriger og skræmmer. Til tider er romanen forfærdelig hård at læse. Men sådan er virkeligheden også – sådan er nogle menneskers liv også.

Vil du dele din oplevelse med os?

Hvis du har en historie i stil med dem, Sofie Jama fortæller i Et andet menneske, et andet liv, og du har lyst til at dele den, vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan skrive til os i kommentarfeltet nederst på siden, i en mail eller via de sociale medier. Har du læst Et andet menneske, et andet liv, vil vi også meget gerne høre, hvad du synes om romanen.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer