"Ordrer kommer oppefra. De skal adlydes. Her var jeg ikke kun et barn. Jeg var også en pige. Endda udlænding"

Dansende biler af Camilla Nellemann

Glem ”Turen går til”. Hvis du en dag skal til Japan og spekulerer over, hvordan du mon skal begå dig, så kan du med fordel læse Camilla Nellemanns selvbiografiske roman Dansende biler. Det er en morsom og rørende skildring af en danskers underfundige møder – og indimellem voldsomme sammenstød – med den helt anderledes japanske kultur. Bogen er dog ikke ”bare” en rejseskildring. Den viser kompleksiteten i møderne mellem forskellige kulturer; hvor vanskeligt det kan være at få dem til at gå i spænd, men også hvor givende det er, når det lykkes.

Efter tre års arbejde med sin ph.d. om den globale atomindustri efter ulykken i Fukushima i 2011 skal Camilla i 2016 forsvare sin afhandling. Ph.d.-forsvaret bliver en foreløbig kulmination på hendes årelange ”on/off”-forhold med Japan – et land, hun er dybt fascineret af, men som hun ikke altid har følt gengælder fascinationen.

Særligt sidder Camillas første møde med Japan dybt i hende. Som 17-årig udvekslingsstudent rejste Camilla i 1998 til ”Solens rige”, og selvom hun havde forberedt sig grundigt og endda lært lidt japansk, blev oplevelsen udfordrende. For japanerne havde svært ved at forstå hende, og særligt vanskeligt blev forholdet til moren i Camillas værtsfamilie. Uvidende overskrider Camilla familiens høflighedsnormer, og det i en sådan grad at de opfordrer hende til at rejse hjem igen.

Men Camilla bliver, og hun sætter sig for at forsøge at forstå landet, folket og kulturen. Det bliver ikke nemt, men til gengæld bliver det lærerigt. Ikke kun hvad angår den japanske kultur, men også i forhold til den danske. For i mødet med det ukendte og ”den anden” lærer vi en masse om os selv.

Bogens væsentligste læring synes dermed at være, hvor væsentligt det er, at vi bevarer vores nysgerrighed, når vi møder noget ukendt, og husker på, at i situationen er det ikke bare os, der møder det ukendte. Det ukendte møder også os.

Den lærerige ukendte

Dansende biler er en erindringsbog. Den er struktureret således, at fortællerens ene minder skaber associationer til det næste. På den måde viser Camilla os rundt i Japan, og sådan oplever vi de små og større kulturelle forskydninger, der er landene imellem:

”Det er sikkert og vist, at jeg på nogle punkter har svært ved at passe ind i Japan. Men på andre punkter føler jeg mig mere tilpas i Japan end i Danmark. For eksempel er der aldrig nogen japaner, der har kaldt mig for flink. I Japan kalder de mig flink. Ikke for flink. Bare flink. I Danmark nævner arbejdsgivere det som et udviklingspunkt. Jeg er for flink og skal lære at passe på mig selv, siger de. Jeg har faktisk ikke noget imod at være flink. Jeg vil hellere være flink end det modsatte. Og jeg kan godt lide flinke mennesker. Dem er der mange af i Japan. Det er ikke et problem at være flink i et miljø, hvor andre også er betænksomme overfor hinanden.” (s. 21)

Camilla oplever de kulturelle forskelle på egen krop og formidler sine oplevelser videre til bogens læsere – for eksempel i form af beskrivelser som den ovenfor. Ofte beskriver hun japansk kultur ved at sammenligne den med dansk kultur. Virkningen er, at vi ikke alene lærer noget om Japan, men også meget om os selv – gennem mødet med ”den anden”, med det ukendte.

Nysgerrighed på det ukendte

Det er en central pointe i Dansende biler, at kulturmøder kan være udfordrende; at de kan få os til at føle os malplacerede, forkerte, men også at de kan føre noget godt med sig. Det kræver dog, at vi er åbne for det, der føles fremmed, at vi er nysgerrige på det ukendte.

Det er Camilla. Hun bliver ustandseligt udfordret af de pinlige øjeblikke, der står i kø for at brage ind i hende – fordi hun begår ”kulturelle forbrydelser”, som hun selv kalder det. Hvad enten det er måden at spise på ved middagsbordet, i skolen, eller da den første værtsmor insisterer på, at Camilla er syg og skal være sengeliggende, da hun måler Camillas kropstemperatur til 37 grader:

”’Hvorfor?’, spurgte jeg forvirret. Det var, før jeg lærte, at voksne altid er klogere end børn i Japan. Uanset om man har en pointe eller ej, kan det ikke svare sig at betvivle nogen, der er højere i hierarkiet. Dem, der er ældre end en selv eller tilhører en højere klasse. I Japan retter man ind. Man følger kommandovejen. Ordrer komme oppefra. De skal adlydes. Her var jeg ikke kun et barn. Jeg var også en pige. Endda udlænding”. (s. 78)

At vesterlændinge åbenbart har en højere kropstemperatur end japanere vidste hverken værtsmoren eller Camilla. Og da Camilla modsætter sig værtsmorens insisteren på, at Camilla er, ender situationen i en konflikt. Efter flere af disse små ”kulturelle forbrydelser” kræver værtsfamilien, at Camilla flytter. Problemet er dog ikke Camilla. Problemet er, at ingen lærer Camilla om de japanske normer – eller kropstemperaturer –, og dermed eskalerer småuenigheder.

For Camilla er det i bogen forfærdeligt at skulle lægge krop til disse sammenstød, men for os andre er det oplysende. En påmindelse om at huske på, hvor forskellige erfaringer vi hver især bringer med os ind i disse kulturmøder.

Ved at stille de to kulturer op på den måde, Camilla gør, bliver de små, men betydningsfulde forskelle og forskydninger tydelige, og det minder os om, hvor forskellige erfaringer og forventninger, vi hver især bringer med os i sådanne kulturmøder.

Efter at være kommet sig over den værste skam efter de kulturelle sammenstød opdager Camilla værdien af disse sammenstød. For hver karambolage bliver hun nemlig endnu mere bevidst om, hvad japanerne gør, og hvad vi gør – både hvad vi gør godt, og hvad vi måske kan gentænke og gøre anderledes. Og det er der et stort læringspotentiale i.

Vi lærer kun ved at kaste os ud i møderne og tale om forskellene. Det gjorde Camilla, og det kan vi med Dansende biler. Lærer. Men det kræver, at vi bevarer nysgerrigheden på og åbenheden for det ukendte.

Har du lyst til at dele dine historie med os?

Har et kulturmødet givet dig en særlig oplevelse eller et nyt perspektiv på stort som småt i dit liv? Så vil vi gerne lytte. Skriv en kommentar nederst på siden, send os en mail eller skriv til os via vores sociale medier.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer