Hverdagens små historier. Tilværelsens store følelser

29 kan ses på Xee

Genkendeligheden og underholdningen er stor, når Julie og Jesper i tv-serien 29 fortæller om deres hverdagsoplevelser i og omkring deres 30. leveår. De befinder sig et sted, de oplever som værende mellem ungdomsliv og voksenliv, hvor uddannelsen er overstået, karrieren er begyndt, og voksenlivets motorvej ligger åben – et tidspunkt, hvor mange nok forestiller sig, at man ville begynde at have styr på det hele. Men det synes hverken Julie eller Jesper, at de har, og det bliver de ustandseligt konfronteret med, når de bliver mødt med forventninger, og når der skal træffes beslutninger om ”voksenting” som arbejde, parforhold og børn. Presset kommer både indefra og udefra, og der er kun én måde at håndtere det på: tale om det.

29 handler om Julie og Jesper, der i seriens indledning begge er 29 år og begge pludselig bliver singler. De har kendt hinanden i gymnasiet, men har ikke set hinanden siden, da de tilfældigt mødes til en fest og begynder at tale sammen. Hurtigt blomstrer venskabet mellem dem, da de finder de ud af, at de befinder sig meget sammenlignelige steder i livet. Nok er Julie nyuddannet jurist, mens Jesper stadig er i gang med at læse dansk på Københavns Universitet, men de mærker begge presset fra det skarpe hjørne, de begge snart skal runde: 30-årsfødselsdagen. Et hjørne, der kun er blevet skarpere med deres nylige single-statusser.

De fleste af Julies og Jespers venner er nemlig begyndt at ”slå sig ned” med kæreste og børn, mens Julie og Jesper pludselig føler, at de skal begynde forfra; de søger, dater, lykkes og mislykkes. For der er store forventninger og mange muligheder i dette moderne menneskeliv – og derfor er der rigeligt med øjeblikke, der kan gå godt, men lige så mange, der kan gå galt. Alt det taler Julie og Jesper med hinanden om; tingene i deres hverdag, kærestesorger, dating, seksualitet, krop, og tvivlen om både uddannelse og karriere. De taler om verden og hverdagen ud fra deres perspektiv. Imens griner vi med dem eller græmmer os over dem.

Det er morsomt, realistisk og forbandet genkendeligt!

Hverdagens små historier – tilværelsens store følelser

Det hele er meget hverdagsagtigt i 29. I de første sæsoner er de uforpligtende korte afsnit på 12-18 minutter bygget op på den måde, at Julie og Jesper slentrer rundt i København med en kop kaffe i hånden og fortæller hinanden om deres oplevelser, siden de sidst slentrede rundt sammen.

Men de korte afsnit betyder ikke, at 29 farer let hen over temaerne og situationerne. Serien er bare utroligt dygtig til at vælge sit fokus og udfolde de enkelte scener, de enkelte situationer, der forekommer i hverdagen og former denne. De der små øjeblikke, der på et helt liv kan synes for små til at gruble for meget over, men som i øjeblikket eller måske endda i det enkelte liv optager vores tanker og følelser fuldstændigt.

De øjeblikke interesserer 29 sig for; serien vender dem, drejer dem og behandler dem seriøst, så de bliver svære at slippe igen. De bliver siddende i én. Fordi de er så ærlige, indimellem smertefuldt ærlige. Fordi de er så genkendelige.

Den anerkendende genkendelse

Har man for længst lagt sin egen 30-årskrise bag sig, kan det være, at karakterernes problemer fremstår som navlepillende bagateller. For eksempel når Jesper kan se sine yngre medstuderende overhale ham og lande de attraktive jobs før ham, mens han ikke aner, hvad han selv skal i fremtiden. Eller når Julie ser den ene veninde efter den anden blive gravide og sige nej til byturene. Og i det hele taget når vennerne bliver vanskeligere at få fat på, fordi de har travlt med at passe familie og karriere.

Selv har seriens skabere, instruktører og hovedrolleindehavere, Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, kaldt det en ”sorg” at se, når ens venner pludselig lever et anderledes liv end en selv – når dem, man kender bedst, pludselig er svære at relatere til, måske ligefrem vanskelige bare at få at se, fordi deres prioriteter er forandrede, mens ens egne i mindre grad er det.

30 år eller ej, så kan mange sikkert – uanset alder – relatere til det at være et sted i livet, hvor man havde forestillet sig, at hele eller i hvert fald dele af det ville være eller i det mindste føles anderledes, end det er tilfældet. Jeg forestiller mig, at det lyder genkendeligt for mange på tværs af aldre, men de fleste af os føler os sikkert alligevel lidt alene med tankerne. For det er jo ikke noget, man skilter med – at man ikke helt har styr på alting. Men det skulle vi nok forsøge at blive bedre til.

Den amerikanske litteraturprofessor Rita Felski interesserer sig for, hvilke glæder og engagementer æstetiske oplevelser skaber eller rammesætter. Hun fremhæver blandt andet, at æstetiske oplevelser fremmer ”recognition”, der oversat til dansk dækker over både ordene ”genkendelse” og ”anerkendelse”. Felskis pointe er, at vi kan genkende os i visse æstetiske oplevelser givet af en bog, en film eller en tv-serie, og når vi genkender os selv i fx en tv-serie og ser, at andre har tænkt og følt som os, så oplever vi, at vores egne tanker og følelser bliver anerkendt. Og det er der en stor og ikke mindst beroligende værdi i.

Julie og Jesper tvivler som os og tager samtalerne for og med os. De er morsomme og fejlbarlige. Præcis ligesom os.

Har du lyst til at dele dine historier med os?

Vil du være med til at begynde at tale om alt det, der fylder i vores hverdag? Så skriv en kommentar nedenunder, send os en mail eller skriv til os via vores sociale medier.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer