”Sproget griber ind i virkeligheden og bevidstheden. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan du bruger det"

Stigninger og fald af Josefine Klougart

Hvordan erindrer du din barndom? Måske i tråd med den måde, fortælleren erindrer sin på i Josefine Klougarts roman Stigninger og fald: I episoder og i øjeblikke, der består af stemninger, følelser og fornemmelser, og hvis komplekse dybde først bliver tydeligere med alderen, eller måske med sproget. Stigninger og fald er nemlig et prosalyrisk stilstudie i forbindelsen mellem sprog og bevidsthed. Det er en sansemættet skildring af bevægelserne i fortællerens familie og i den natur, der omgiver dem; en lyrisk bevægelse gennem landskaber og opvækst. Men romanen gør også ophold og udfolder, når den beskriver alt det, der foregår på overfladen, og antyder det, der foregår under overfladen – alt det, der fylder os med følelser og fornemmelser og hænger ved, når årene går.

Stigninger og fald er en skildring af jeg-fortælleren Josefines egen barndom med sin familie på Mols. Det er barnet, der oplever, sanser og registrerer, men sproget er en stilbevidst fortællers. Med en naturlyrisk prosa dykker fortælleren ned i det landskab, og i de observationer og øjeblikke, der udgør hendes barndom. Men frem for at udfolde dem gennem udviklende begivenheder og handlingstråde, udfolder hun dem gennem indtryk, sansninger og associationer:

”Der er noget ved steder, siger min mor; hun ved ikke helt, hvad det er, men de folder sig ligesom sammen om én, uden at man opdager det, som et brev, der bliver foldet og sendt uden kuvert, men med adressen skødesløst skrevet på bagsiden af det papir, der er selve brevet. Så sidder man fast, siger hun. Som i mudder. Og man kan kun komme fri ved at lade støvlerne stå tilbage og træde ud i det mudder med bare tæer. Hun ved ikke, hvordan hun skal formulere det, siger hun, lidt stolt. Jeg prøver at holde blikket mod bakketoppen, tvinger mig selv til at se op, kommer igen og igen til at gå og kigge ned i jorden foran mig, på mine støvlesnuder, og jeg går igen glip af landskaberne, af den frosne røg fra flyvemaskiner på himlen som monokrome regnbuer, der slås med bakkernes linjer, forsvinder bag træer i skel.” (s. 48-49)

Selvom Josefine i dette eksempel ”går glip af landskaberne”, så portrætterer hun sansemættet og stemningsfuldt det Mols, hvor hun vokser op med sine tre søstre, deres forældre og bedsteforældre. Måske fordi hun formår at træde ud af støvlerne.

Som i enhver familie er der i fortællerens både op- og nedture – stigninger og fald i form af fx kærlighed, sygdom og død – men hændelserne konkretiseres, forfølges og udfoldes sjældent i deres fuldkommenhed; i stedet svæver de som de antydninger, et barn måske ikke altid forstår i øjeblikket, men alligevel kan fornemme. At faren måske har et lidt for tæt forhold til alkohol, at det flyder i hans familie. At moren er mentalt skrøbelig.

Et sprogligt stilstudie

Stigninger og fald er en stor oplevelse at læse. Det er en smuk og sproglig kraftanstrengelse, et stilstudie i hvordan lyrisk prosa kan udfolde øjeblikke, vise os verden på ny og dermed bevidstgøre os. Men romanen er ikke nem at læse.

Nok er kapitlerne korte, men sætningerne er lange, og der er ikke et retningsbestemt narrativ at støtte sig til. I stedet er det årstidens gang og Josefines sanselige beskrivelser af sine oplevelser og observationer, der skaber bevægelse i romanen. Men det er netop på den måde, at fortælleren får portrætteret de stigninger og fald, der er i et liv; i landskabet omkring Josefine, i hendes barndom, i hendes familie:

”Vi ser min mor gå i seng straks efter aftensmaden, hun sætter sin tallerken i opvaskemaskinen og går, trækker et blegt spor efter sig, som man trækker vod, hendes fødder er en rive over en havbund, op ad trappen. Vi bliver siddende ved bordet, hører hende trække døren i bag sig. Min far trækker vejret tungt en enkelt gang, sukker så, kigger sig omkring, samler vores blikke som med en lang tråd; da han endelig vender det hvide ud af øjnene, rynkes vi sammen, folder os ind i hinanden som stof.” (s. 32)

Der er en interessant spænding mellem fortællerens fuldstændige åbenhed for naturen og afgrænsede antydningerne af konflikter i familien. Det første ekspanderer hele tiden, mens antydningerne minder om, at der alligevel er en grænse for, hvad fortælleren måske forstår i øjeblikket. For børn forstår måske ikke alting, men de føler stærkt. Måske fordi barnets sprog endnu ikke er så udviklet som fortællerens; ikke lige så bevidstgørende.

”Sproget griber ind i virkeligheden og bevidstheden”

En uhåndgribelighed præger både naturbeskrivelserne og skildringen af familien. Et sted i romanen nævner fortælleren, at hun som barn ”længes efter de rigtige ord, de rigtige sætninger og flerstemmigheden …” (s. 76), og et andet sted, at ”Jo langsommere jeg tænker ordene, jo mere lyd jeg giver dem, jo klarere står brødet for mig, duften af det …” (s. 110).

Barnet Josefine længes efter at få sin fulde ”hånd” om naturen og omstændighederne, men det er vanskeligt, fordi hun endnu ikke har sproget til det.

Hun forsøger dog, og hun er åben over for det; hun dykker ned i naturen, øjeblikkene og menneskene. Hun undersøger det hele, og med tiden lærer hun at tænke ordene langsomt og give dem lyd, og dermed bliver sproget bevidstgørende og en protagonist i romanen, i mindst lige så høj grad som Josefine selv er det.

I forbindelse med romanens udgivelse understregede Klougart selv sprogets betydning for romanen og for hende generelt:

”Sproget, selve benævnelsen og den organisering af verden, der ligger heri, betyder virkelig noget. Sproget griber ind i virkeligheden og bevidstheden. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan du bruger det.” [1]

Den undersøgende og åbne natur, der er i Josefine Klougarts sprog gør Stigninger og fald fantastisk fascinerende at læse. Klougart formår bedre end de fleste at skabe stemninger ved at folde sproget ud til dets videste; få det til at fornemme, føle, forføre og fortrylle. Få det til at bevidstgøre.

Har du lyst til at dele dine oplevelse med os?

Har du læst Josefine Klougarts Stigninger og fald, har du tænkt dig at læse den, eller har læst noget, du synes lyder som noget, der minder om den, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv en mail, efterlad en kommentar herunder eller skriv til os via vores sociale medier.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer