Hvis dit sprog ikke rækker, så søg ord i litteraturen

af Mathias Emil Stenrøs

Har du nogensinde haft svært ved at artikulere noget, du ellers har følt meget stærkt eller oplevet som skelsættende for din tilværelse? I løbet af et liv vil mange af os føle noget så komplekst eller opleve noget, der afføder så komplicerede følelser, at det kan være vanskeligt for os at sætte ord på og forklare, hvad det egentlig er, vi føler.

Denne tekst omhandler bøger af to forfattere, der begge mistede deres sprog, da de oplevede dybe personlige kriser som følge af hhv. stor sorg og psykisk lidelse. Men de to forfattere genfandt begge sproget, begyndte at beskrive deres oplevelser, og begge fandt de med sproget en måde at lære at leve med de følelser, oplevelserne affødte. Men det er ikke kun dem – forfatterne selv – der kan nyde godt af deres beskrivelser. Det kan vi andre også, hvis vi – eller nogen vi kender – har oplevet noget lignende, men som vi har vanskeligt ved at artikulere.

Skriftens sprog har nemlig nogle bestemte effekter, hvad angår bevidsthedens virkemåde, og de dygtigste forfattere har tilmed en særlig sensibilitet, sanselighed og evne til at omsætte det, de føler og oplever, til sammenhængende og reflekterende sætninger. Derfor kan litteraturen være et godt sted at søge til, hvis vi oplever, at vores eget vokabular ikke i tilstrækkelig grad kan beskrive det, vi ellers gerne ville kunne forklare. Enten for selv at forsøge at forstå, hvad det er, vi føler, eller for at forklare det til andre, så de forstår, hvorfor vi er, som vi er, og gør, som vi gør.

Når sorgen slår skår i sproget

I 2015 døde forfatter og digter Naja Marie Aidts 25-årige søn, Carl. Tre år senere i 2018 udkom hendes bog har døden taget noget fra dig så giv det tilbage om den sorg, som tabet af sønnen indhyllede hende i. I bogen beskriver Aidt, at sorgen er så sindsoprivende, ødelæggende og usammenhængende, at den slår splinter i noget af det dyrebareste, hun som forfatter har: sin kunst, sit sprog. Aidt oplever, at hendes sætninger ikke længere hænger sammen; at hun skriver som et barn, at syntaksen skrider:

”intet sprog muligt sprog døde med mit barn kunne ikke være kunstfærdigt ikke være kunst ville ikke forpulet kunst brækker mig over kunst over syntaks skriver som et barn hovedsætninger prøvende alt jeg skriver er erklæring jeg hader skrift vil aldrig mere skrive jeg skriver brændende had min vrede formålsløs stum et skrig brøl jeg er kuglebærer ingen skal komme til mig med deres bløde shit” (s. 31).

Forfatteren erkender, at det ikke er muligt at skrive kunstfærdigt om den sværeste sorg. Men med tiden begynder Aidt at søge genkendelige sorgbeskrivelser i litteraturen, og langsomt finder litteraturen tilbage til hendes liv. Hun beskriver, hvordan digte fra Inger Christensens Alfabet er noget af det første litteratur, hun kan forholde sig til igen, og at digtene virker lindrende. For at få gang i sit eget sprog forsøger Aidt at spejle digtenes form og selv fylde ord i den. Hun øver sig altså tilbage til sit sprog, og på den måde begynder hun at kunne skrive om sin sorg, om sin søn. Det resulterer i har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, og med den har hun begået en bog, der ikke blot giver sprog til og dermed behandler hendes egen sorg, men som også kan hjælpe andre med at finde et sprog til deres sorg. Akkurat som Alfabet hjalp Aidt.

Når sygdom opløser sproget

Også den danske forfatter Karen Fastrup har skrevet om et sprogtab. Det gør hun i sin autofiktive roman Hungerhjerte, der særligt handler om psykisk lidelse.

I perioden op til en skæbnesvanger aften, hvor jeg-fortælleren Karen bliver psykotisk og indlægges, oplever hun, at hendes sprog er begyndt at glide hende af hænde. Hun skriver, at hun mister sin fornemmelse for, hvad ting hedder, og hvordan sætninger skal vende. For tone og rytme, for grammatik, syntaks og semantik (s. 52).

Fælles for de to forfattere er dermed, at de skildrer, hvordan sprog pludselig kan ophøre og ikke række til at beskrive tilværelsens kompleksiteter. Men fælles for dem er også, at de har brug for sproget for netop at bearbejde livet.

Heldigvis finder begge sproget igen, og fundet har ført to stærke og indsigtsfulde bøger med sig. Bøger, der kan lære os en hel masse om henholdsvis sorg og psykisk lidelse og som endda kan give os, der ikke selv er forfattere, et sprog til selv bedre at kunne være i, forstå og tale om de følelser, vi går rundt i og med, eller som andre omkring os bærer rundt på.

Litteraturen kan give sprog til det svære

Både Fastrup og Aidt fik bearbejdet, undersøgt og beskrevet deres oplevelser gennem deres sprog og bøger. Måske er det særligt vigtigt for dem at kunne dette, fordi de er forfattere. Men de fleste af os vil nok have godt af at få artikuleret vores komplekse og komplicerede følelser. Dels for selv at forstå følelserne, dels for at give andre indsigt i dem, i os. Men måske har vi ikke ordene til at kunne beskrive for andre, hvordan vi har det.

Heldigvis har vi forfatterne. Med en særlig sanselighed og sensitivitet over for deres omverden, formår de at oversætte deres følelser til smukke sætninger og nøjagtige ord, der giver os andre mulighed for at indleve sig i deres oplevelser. Fx i Karens Fastrups oplevelser som syg; for faktisk at føle det, hun har været igennem.

I interview har Fastrup fortalt, at hun fandt det skamfuldt at skrive så tæt op ad sin egen person, som hun gør i Hungerhjerte. Men hun forklarer også, at skamfølelsen var en drivkraft for hende. Resultatet er en sårbar, ærlig, dybt personlig og af alle de grunde også en enormt frisættende fortælling, som jeg kan forestille mig ikke kun er blevet populær, fordi det er en god historie. Mit indtryk er, at Fastrups beskrivelse af psykiske lidelser, behandlingssystemet og behandlingssteder vækker genkendelse hos mange, der har oplevet noget lignende. Og at hendes genfundne sprog derfor har hjulpet andre med også at artikulere, hvordan det kan opleves at være syg i sindet. Derudover har hun givet os, der ikke har prøvet noget lignende, bedre muligheder for at forstå, hvordan det er eller i hvert kan opleves.

Noget tilsvarende formår Aidt med sine beskrivelser af sin sorg og inddragelse af andre forfatteres sorg. Hun skildrer, hvordan litteraturen for hende har haft en lindrende effekt; dels gennem genkendelsen af andre forfatteres fortællinger, der bekræfter Aidt i, at hun ikke er alene med sorgen, dels i kraft af sprogets evne til at behandle de sorgfulde følelser.

Lad litteraturen hjælpe dig

Hvor det mundtlige sprog er dialogisk, bevægeligt, ofte fragmentarisk og situationsbestemt, kan skriftens sprog frigøres fra situationen og komme på afstand af den. Afstanden tillader en anden langsomhed og indadvendthed, som igen giver gode muligheder for en dybere refleksion over og beskrivelse af, hvordan det tidsligt og rumligt føles at være et menneske i en omverden. Så når vi læser, kan litteraturen give os en unik adgang til andre menneskers liv og sind, som måske ingen andre udsigelsesformer formår.

For forfattere har ofte en særlig evne til at beskrive deres følelser og omverden og også ofte et sprog, som både er engagerende, emotionelt og sansende, og som gør det, de beskriver og fortæller, både personligt og universelt. Det er derfor, at forfatternes sprog på én og samme tid kan fungere som mødet med den såkaldte ”anden” (én, der ikke er som os selv) og som et spejl, der holdes op foran os, og som vi kan genkende os selv i. Og det er derfor, at forfatternes tekster både kan hjælpe os til at forstå andre bedre og til selv at sætte ord på vores egne komplekse følelser og oplevelser. Fordi forfatternes fortællinger på én og samme tid kan føles nære og distancerede. Som indspark udefra, forskydninger af vores egne følelser.

Det er det, de bøger, jeg i denne tekst har beskrevet, blandt andet kan. Samtidig antyder bøgerne, at hvis vi kan finde et sprog til det, der plager os, så kan vi måske lære at leve med den.

Så når dit eget sprog ikke rækker, så søg ord i litteraturen.

Har du lyst til at dele din oplevelse med os?

Kan du genkende noget af det, jeg her har forsøgt at beskrive. Så vil vi meget gerne høre om din oplevelse. Skriv en kommentar nederst på denne side, skriv en mail til os, eller skriv til os via vores sociale medier. Så vender vi tilbage.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer