Et udslæt på identiteten​

Safe (1995)​

I slutningen af det 20. århundrede flyder det med kemi i Los Angeles, og snak om ‘mangeartet kemisk overfølsomhed’ fylder æteren. Safe tillægger immunforsvaret en dybere mening, og når både krop og sind står overfor et anafylaktisk chok, må der søges tilflugt fra et uforstående samfund, der kaster hænderne i vejret af bare afmagt. I hvor høj grad kan psyken regere over kroppen? Og kan vi lære at forstå uden at mærke de mystiske lidelser på egen krop? Safe stiller os til regnskab.

Kort og godt om Safe

Todd Haynes’ Safe (1995) tager os til L.A.’s ‘The Valley’ i 1987. Vi møder vi ‘homemakeren’ Carol, der er bosat i et overklasse-hus med sin mand, stedsøn og daglige hushjælp, Her får hun en umiddelbart monoton tilværelse til at gå med gymnastikhold, påpasseligt havearbejde og indkøb af nye goder til huset. 

Carol begynder at føle sig tiltagende utilpas, og hvad der starter som en uskyldig hovedpine leder hurtigt til en formodet vidtrækkende allergi over for de utallige stoffer, som dagligt cirkulerer omkring hende; fra bilos til mandens parfume, der fremkalder alt fra uskyldige udslæt til besvimende hosteanfald. 

Carol invalideres i stigende grad af sine symptomer, og da det gængse sundhedssystem ikke imødekommer Carols lidelse, indlogerer hun sig på det afsides ørken-tilflugtssted, Wrenwood. Rådført af den guru-lignende AIDS-overlever, Peter Dunning, søger Carol og hendes jævnbyrdige naboer håb om bedring ved at isolere sig fra det moderne samfund og dets mange farer.

Safe (1995) kan findes på DVD og Blu-ray

Kort og godt om Safe

Todd Haynes’ Safe (1995) tager os til L.A.’s ‘The Valley’ i 1987. Vi møder vi ‘homemakeren’ Carol, der er bosat i et overklasse-hus med sin mand, stedsøn og daglige hushjælp, Her får hun en umiddelbart monoton tilværelse til at gå med gymnastikhold, påpasseligt havearbejde og indkøb af nye goder til huset. 

Carol begynder at føle sig tiltagende utilpas, og hvad der starter som en uskyldig hovedpine leder hurtigt til en formodet vidtrækkende allergi over for de utallige stoffer, som dagligt cirkulerer omkring hende; fra bilos til mandens parfume, der fremkalder alt fra uskyldige udslæt til besvimende hosteanfald. 

Carol invalideres i stigende grad af sine symptomer, og da det gængse sundhedssystem ikke imødekommer Carols lidelse, indlogerer hun sig på det afsides ørken-tilflugtssted, Wrenwood. Rådført af den guru-lignende AIDS-overlever, Peter Dunning, søger Carol og hendes jævnbyrdige naboer håb om bedring ved at isolere sig fra det moderne samfund og dets mange farer.

Safe (1995) kan findes på DVD og Blu-ray

Når seeren udfordres

Safe er ikke en let film at se. Med det menes ikke, at filmen er uden handling, afhængig af indsigt i en specifik stilart eller utilgængeliggjort bag sproglige og kulturelle barrierer. Den er ikke let at se, fordi den ikke fortæller os med hvilke briller, vi skal se den.

Gennem en kølig iscenesættelse af Carol – den umiddelbare protagonist – distancerer Safe os nemlig fra hende. Carol optræder ofte fjernt i billederne, og kameraets føring og rammesætning skaber afstand imellem os og hende. Vi er aldrig rigtig sammen med hende. Det leder til en oplevelse af, at vi observerer Carol, fremfor at vi oplever med hende. Safe fritager seeren den gængse ’vejledning’, og Carols ‘protagonisme’ er snart ikke længere en selvfølge – og som seer ender vi måske endda med at betvivle, om vi egentlig holder med denne lidende kvinde.

Carols møder med sundhedssystemet resulterer i afmagt hos utallige fagfolk, der ikke er i stand til at tage hendes omfattende problemer til sig. Der er hverken tid eller plads til at medtage hele Carols person i deres overvejelser, og skepsis breder sig gang på gang over de flakkende blikke. Snævre øjebliksbilleder står tilbage, og de domineres desværre af fordomme og utålmodighed fremfor den rummelighed, som et sygt menneske som Carol har brug for. Og for seeren bliver netop dette syn af Carol reproduceret. 

For selvom vores kendskab til Carol langsomt vokser i takt med filmens gang, så er det fritaget netop den personlige vinkel, der normalvis per automatik motiverer vores empati. 

Der er med en kølig distance, vi følger med i Carols overrumplende symptomer (Safe, 1995)

Haynes har muligvis en ret specifik agenda med den ovenstående fortællestrategi. For Safes stil simulerer for seeren den ignorance, som i virkeligheden så ofte leder os til misforståelser og forspildte chancer fremfor omfavnelse og assistance.

Det er nok desværre en ignorance født af den systematik, der ved sit bedste effektiviserer og bedrer forholdene for den gennemsnitlige masse. Men når et individ som Carol falder udenfor kassen, ja, så bliver hun tabt på gulvet. Systemet accepterer da glædeligt Carols selvbebrejdelse og tilbagetrækning fra det samfund, hun åbenbart ikke er kompatibel med længere. Dette gør sig såmænd gældende uanset årsagen til inkompatibiliteten; hvad end den er psykisk eller somatisk af natur – eller noget derimellem.

Undertegnede blev ved første kig selv ledt i ’fælden’ af Haynes, og i timerne efter mødet med Carol ulmede oplevelsen. Tog jeg fejl, hvad angik Carol? Og burde hun ikke få hjælp uanset? Når du ser Safe, taber du så Carol på gulvet – og er du kommet til lignende i den virkelige verden?

Todd Haynes om sygdomsopfattelse i Safe (The Dissolve 18/12-2014)

“I don’t think the ways we signify or apply meaning and causality to illness, and the way it sort of undermines our sense of autonomy and freedom has gone away. I’m happy that [Safe] still triggers that, and feels like it’s maybe ahead of its moment slightly in discussing those themes in a more philosophical way, even though it also draws from very popular traditions of “disease movies of the week,” or a psychological horror film, in its structure.”

Udslæt på identiteten

Der er meget på spil i Safe, der under sin kølige overflade kommenterer på alt fra psykosomatisk lidelse og rigide samfundsstrukturer til selvhjælpsdidaktik og kvinderollen i det sene 20. århundrede. Det er nok til en regnvejrsdag eller to (og det vil jeg på det kraftigste anbefale), men for mig ringer Safe sit allersandeste i sin indgydelse af en ren eksistentiel angst.

Carol vågner i nattens mulm og mørke. Hun bevæger sig direktionsløst rundt i hus og have… Hvad leder hun efter? Før vi kan forsøge at besvare spørgsmålet, er det værd at skænke vores alles kære immunforsvar et par tanker.

Vi er født med et, og vi opbygger et gennem vores krops interaktion med verdenen omkring os. I sine mange kampe med evigt foranderlige ubudne mikrober og vira tillærer immunforsvaret sig egenskaber, der har til formål at beskytte os mod disse – både her og nu og til fremtidige gensyn med fjenden. Når immunforsvaret opfører sig afbalanceret, så sørger det i bund og grund for vores overlevelse i den store alsidige verden. Men det kan også gå i stykker. 

Det kan eksempelvis vise sig ved overreaktioner overfor specifikke stoffer, som vi ser det ved en række allergiske reaktioner (eks. pollenallergi). Værre kan det gå, når immunforsvaret helt kortslutter og begiver sig til at angribe kroppens eget raske selv, som vi kender det fra autoimmune lidelser (eks. glutenintolerance og leddegigt). Hvad kan vi så bruge denne simplificerede immunologi-gennemgang til ift. Carols søgen i mørket og hendes kropslige skavanker?

Hvad håber Carol at finde i nattens mørke timer? (Safe, 1995)

Carols krop – og immunforsvar – reagerer umiddelbart ude af proportioner. Lægerne trækker på skuldrene, og et hav af tests kommer tilbage uden svar. Hvad er den ubudne gæst, som sætter hendes krop over styr? Måske kan vi – her på fiktionens side af virkeligheden – tillade os at skrive endnu et kapitel ind i vores lærebog om immunologien.

Kan den ’ubudne gæst’ være Carols egen person? Eller manglen på samme? 

At følelser kan sætte sig i vores krop, er ikke noget fremmed fænomen for de fleste af os. Carol, hun befinder sig i en dyb personlig krise, der mest af alt ligner en decideret mangel af identitetsfølelse. Et dybt og tomt hul i hendes person giver sig langsomt til kende for hende – og i takt hermed bliver hun sygere og sygere.

Reagerer hendes immunforsvar som forsvarsreaktion på mødet med en uoverskuelig fjende i form af Carols faretruende eksistentielle åbenbaring? Eller forsøger det faktisk at fortælle Carol, at der er noget i vejen med hende, som fordrer undersøgelse af selvet? Med andre ord: Forsøger Carols immunforsvar at holde hende i uvishedens lykke – eller at vække hendes identitet til dåd? 

Så for at vende tilbage til spørgsmålet om Carols mørkejagt – hvad leder hun efter i døgnets sidste udkald? Jeg tror, at hun leder efter sig selv – hvad tror du?

Hovedtemaet (lyt nedenfor) indleder filmen med ildevarslende toner, og i Carols prøvelser gemmer der sig en decideret gyserfilm. Lad uhyggen brede sig, mens I lader Safe granske jer!

Hovedtemaet fra Safe af Ed Tomney

Dele af holdet bag filmen

Instruktør: Todd Haynes
Forfatter: Todd Haynes
Medvirkende: Julianne Moore, Xander Berkeley m. fl.
Komponist: Ed Tomney
Fotograf: Alex Nepomniaschy
Klipper: James Lyons

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer