En iscenesat katarsis

Network (1976)

Det smager af katarsis for individet bag skærmen, når den afsporede nyhedsoplæser Howard Beale for åben skærm motiverer os til at udråbe vores frustrationer over samfundets uretfærdigheder: ”I want you to get mad!” Men er smagen virkelig nok for os forbrugere på den anden side af skærmen? Network iscenesætter 70’ernes tv-generation som en bedøvet menneskelignende størrelse, hvis lukrative gunst dukkeførerne bag de flouroscerende skærme kæmper efter – for enhver pris. Er du klar til at sænke Network ned over din egen eksistens i det 21. århundrede? Omend en anelse deprimt – lige så dybt morsomt og øjenåbnende.

Kort og godt om Network

Kabel-tv sætter dagsordenen i Networks 1970’ere. Netværket UBS halter bag de rivaliserende tv-stationer, og ledelsen forsøger febrilsk at idéudvikle sig op ad seerranglisten. Dette indebærer blandt andet fyringen af den midaldrende nyhedsoplæser Howard Beale, da han henregnes til ældre tv-tider, der nu mislykkes i at holde seeren klistret til skærmen. 

Midt i en dyb personlig krise med klare undertoner af psykisk instabilitet begiver den kasserede Howard sig på skærmen for at meddele om sin forestående tilbagetrædelse. Til netværkets store overraskelse bruger Howard denne platform til at annoncere sit forestående selvmord for åben skærm under næste uges udsendelse. Selvmord bliver det dog ikke til, og hvad der starter som et ramaskrig for netværket, forvandles hurtigt til en forretningsmulighed. Den ustabile Howard tillades nemlig yderligere sendetid, og hans følgende profetiske monologer om individets forfald i medieverdenens menageri trækker paradoksalt nok uhørte antal seere til kanalen.

Network (1976) kan findes på DVD og Blu-ray og i skrivende stund lejes i iTunes

Nyhederne sorterer pludseligt som underholdning, og den ærekære journalist og tætte ven af Howard, Max Schumacher, ser rystende til, mens hans netværk lukrerer på den gamle vens psykiske forfald. Sideløbende knager det i Max’ privatliv, hvor han til sin hustrus store sorg falder for den yngre kollega Diana Christensen. Diana vægter seertallene højere end sendefladens integritet, og selvom Max indser og italesætter de uundgåelige kvaler for enden af sine eskapader, lader han sig rive med – som var hans liv forudbestemt af et af de utallige manuskripter, der aften efter aften dikterer seernes tanker.

Der er mange indgangsvinkler til Paddy Chayefsky (forfatter)- og Sidney Lumets (instruktør) Network fra 1976. Svøbt i stjernepræstationer, satire af højeste klasse og baseret på et detaljerigt manuskript formidler Lumet skyggesiden af massemediernes indflydelse, som den kunne have taget sig ud under kabel-tv’ets storhedstid i USA (omend en anelse overdrevet). Med det sagt så fremstår Network som alt andet end dateret, og i sin ultimative sandhed anes en ironi blotlagt i den evigt foranderlige medie-zeitgeist – også den dag i dag.

Kort og godt om Network

Kabel-tv sætter dagsordenen i Networks 1970’ere. Netværket UBS halter bag de rivaliserende tv-stationer, og ledelsen forsøger febrilsk at idéudvikle sig op ad seerranglisten. Dette indebærer blandt andet fyringen af den midaldrende nyhedsoplæser Howard Beale, da han henregnes til ældre tv-tider, der nu mislykkes i at holde seeren klistret til skærmen. 

Midt i en dyb personlig krise med klare undertoner af psykisk instabilitet begiver den kasserede Howard sig på skærmen for at meddele om sin forestående tilbagetrædelse. Til netværkets store overraskelse bruger Howard denne platform til at annoncere sit forestående selvmord for åben skærm under næste uges udsendelse. Selvmord bliver det dog ikke til, og hvad der starter som et ramaskrig for netværket, forvandles hurtigt til en forretningsmulighed. Den ustabile Howard tillades nemlig yderligere sendetid, og hans følgende profetiske monologer om individets forfald i medieverdenens menageri trækker paradoksalt nok uhørte antal seere til kanalen.

Network (1976) kan findes på DVD og Blu-ray og i skrivende stund lejes i iTunes

Nyhederne sorterer pludseligt som underholdning, og den ærekære journalist og tætte ven af Howard, Max Schumacher, ser rystende til, mens hans netværk lukrerer på den gamle vens psykiske forfald. Sideløbende knager det i Max’ privatliv, hvor han til sin hustrus store sorg falder for den yngre kollega Diana Christensen. Diana vægter seertallene højere end sendefladens integritet, og selvom Max indser og italesætter de uundgåelige kvaler for enden af sine eskapader, lader han sig rive med – som var hans liv forudbestemt af et af de utallige manuskripter, der aften efter aften dikterer seernes tanker.

Der er mange indgangsvinkler til Paddy Chayefsky (forfatter)- og Sidney Lumets (instruktør) Network fra 1976. Svøbt i stjernepræstationer, satire af højeste klasse og baseret på et detaljerigt manuskript formidler Lumet skyggesiden af massemediernes indflydelse, som den kunne have taget sig ud under kabel-tv’ets storhedstid i USA (omend en anelse overdrevet). Med det sagt så fremstår Network som alt andet end dateret, og i sin ultimative sandhed anes en ironi blotlagt i den evigt foranderlige medie-zeitgeist – også den dag i dag.

Skærmen og dens følgere ​

Massemedierne er i dag en noget anden størrelse end i 70’erne. Internettet ankom, og nutidens sociale medier har i høj grad overtaget en stor del af informationsdelingen til folket. Et utal af gaver ligger ved foden af internettet, og dyb indsigt, samhørighed og ægte sandheder kan tilgås lettere end nogensinde før. Men til trods for de mange lettilgængelige goder, så aner vi ’seere’ ofte en lignende ambivalent dynamik under de behagelige brugerflader, som den Howard Beale i sine tankestrømme belyser i Networks tv-era. Hvad er vores rolle i samspillet med de mange skærme; er vi frit tænkende individer, kunder i en butik eller selve produktet på hylderne?

Med gribende intensitet italesætter Howard Beale disse fornemmelser i sine febrilske og viscerale monologer, og uanset ordenes rod i en ustabil psyke så runger de glimtvis dyb genklang i nutidens medier – hvad end det hidrører tanker om ekkokamre, SoMe-trends eller fake news. Lad Howard, der indledningsvist italesætter et dødsfald i netværkets ledelse, tale direkte til dig nedenfor (til info anvendes ordet ’tube’, som slang for tv’et):

Skal vi så bare slukke, som Howard prøver at mægle til seeren? Eller skal vi måske forsøge at forstå vores egentlige rolle i den usynlige transaktion mellem skærmene og os? Måske kan vi da formå at leve med vores medier fremfor at leve igennem dem  eller for dem.

Tag et dybere dyk ned i Networks sandheder nedenfor.

Kunder eller produkter?

Talen ovenfor er blot en af Howards mange sandfærdigt klingende protestmanifester. Konklusionerne heri; at vi skal slukke for vores fjernsyn og leve vores liv udenfor skærmen træder igennem på tværs af størstedelen af dem. Seertallene i Network stiger dog stadigt, og Howards mange ord… ja, de er jo bare ord. Hvad er det så seerne egentlig vil have ud af skærmen, når de nu ikke agerer efter den holdning, som de så åbenlyst abonnerer på – altså slukker?

Ja, den kyniske programlægger Diana ser ud til at vide lige præcis, hvad der samler folket om skærmene. Som hun siger til sin chef, da hun forsøger at sælge Howards psykiske nedsmeltning som basis for et nyt program: “Howard Beale went up there last night and said what every American feels – that he’s tired of all the bullshit! He’s articulating the popular rage! I want that show, Frank. I can turn that show into the biggest smash on television.”

Den folkelige vrede sælger altså showet! Folkets tidsånd indkapsles og mægles tilbage til dem. Indholdet af den ånd er såmænd sekundært, og et eventuelt mål med vreden er faktisk ligegyldigt i Dianas – og tv-kanalens – øjne. Netværket vil bare have seerens opmærksomhed lige nu og her, og folket ser sig øjensynligt tilfredse med blot at blive bekræftet i dets indebrændte følelser – uanset om det egentlig fører nogen forandring med sig. Ironien sættes på spidsen, idet en af rødderne til folkets åbenbare frustration – fjernsynet selv – bliver til selve talerøret for folkets oprør.

Der er julelys i øjnene på Diana, da hun lurer seernes gunst (Network, 1976)

Den lidenskabelige zeitgeist ringer pludseligt hult, og afmagten melder sig for alvor, idet den umiddelbart forestående revolution af mediet viser sig blot at blive til endnu et fast segment i sendeplanen.

Vækker følelsen genkendelse fra vores nutidige forhold til de utallige mediers formidling af nyheder, kulturelle- og sociale problemstillinger? Den følelse af opgivenhed og ligegyldighed vi fra tid til anden ender med at associere hertil, når vi bekræftes i, at der bare var tale om varm luft? Og fornemmelsen af at det i højere grad er holdninger, der mægles og opsøges, fremfor de handlinger, som de så angiveligt bestræber? Er meningen blot, at vi bare skal følge med i skærmens udskejelser, imens de står på? Om de så leder os noget nyt sted hen er i sidste ende uvedkommende – et seertal (eller et view, click, like…) forbliver jo et seertal uanset. 

Det kan hurtigt blive en grå tankestrøm at lade sig fange i, og Max Schumachers fatalistiske tilgang til både de moderne trends i tv og til sit kærlighedsliv spejles vel i den store preprogrammerede mediemaskine. For når de store tandhjul i Networks mediemaskine blotlægges, anes seeranalyser og manuskripter at diktere seeren med et jerngreb. Dette til trods for indholdets diskurs, der på overfladen forkynder løsrivelse og selvjustits. 

Som Howard Beale klart og tydeligt italesætter det i klippet ovenfor: “So if you want the truth, […] go to yourselves!”. Ja, ansvaret er måske i sidste ende vores helt eget. Vi er de evigt handlende kunder i den store digitale butik, hvis hylder huser uanede rækker af fantastiske sandheder, underholdning og muligheder for fordybelse. Men i blandt de skinnende tilbud, kryptiske varedeklarationer og overskredne holdbarhedsdatoer kan vi naturligvis afspores og fare vild. Husk da på, at udgangen altid  blot er et tryk på en knap væk – og det er din knap. 

Det kan være, at der skal slukkes – om så blot for en stund. Lad Network synke ind og mærk selv efter. 

Trailer til Network

Dele af holdet bag filmen

Instruktør: Sidney Lumet
Forfatter: Paddy Chayefsky
Medvirkende: Peter Finch, Faye Dunaway, William Holden, Robert Duvall m.fl.
Fotograf: Owen Roizman
Klipper: Alan Heim

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer