”… jeg ville jo egentlig være alene”

Ud og stjæle heste af Per Petterson

Forlag: BATZER & CO. Udgivelsesår: 2004.

Stjerneforfatteren Per Pettersons roman Ud og stjæle heste er en stærk og samtidig afdæmpet fortælling om det komplekse liv, om komplicerede faderskaber og om at forlige sig med sin fortid. Og så er det en af den slags romaner, hvis sprog – dets tone, de billeder det maler, og den stemning det sætter – alene gør romanen til en fantastisk læseoplevelse!

Ud og stjæle heste forløber i to fortællespor – et nutids- og et datidsspor:  I nutidssporet, omkring år 1999, er jeg-fortælleren Trond 67 år og efter sin hustrus og søsters død flyttet alene ud i en skovhytte. Her får han dagene til at gå med at sætte hytten i stand, mens han konstant mindes sommeren 1948, som har en skelsættende betydning for ham.

Dengang boede han med sin familie i Oslo, og Tronds far havde en hytte, som han den sommer tog Trond med ud til. Hvad der skete den sommer, handler romanens datidsspor om: om svigt og beundring, om kærlighed og opvækst.

For den sommer hjalp den unge Trond sin far med at fælde træer nær hytten; han nærmede sig den farfigur, han så op til, men kun for at blive forladt af ham kort tid senere.

Den nærværende natur

De to spor væves elegant sammen af Per Pettersons beundringsværdige pen. Med sit sprog placerer han sine læsere midt i skoven ved Tronds side. Vi hører elven bruse og vinden risle i træerne. Vi snapper efter vejret i den kompakte luft; fortættet af den kraftige lugt af fyrretræ og harpiks samt af svedstanken fra mændene, der knokler med at fælde træer.

I Ud og stjæle heste skaber naturen dermed en stemningsfuld og nærværende ramme, der i den ældre Tronds tilfælde måske kan bringe ham nærmere den skæbnesvangre sommer og dermed sin far. For Trond har ikke fundet tilværelsen nem; minderne og spørgsmålene fra sommeren 1948 tynger ham; han søger en mere simpel afslutning på sit liv:

”… jeg ville jo egentlig være alene. Løse problemerne alene, et efter et, med klar tænkning og gode redskaber, som min far måske gjorde det dengang på sæteren; tog én opgave ad gangen og vurderede den og lagde det værktøj han havde brug for i den planlagte rækkefølge, og tog fat i den ene ende og arbejdede sig igennem til den anden mens han tænkte og brugte hænderne og kunne lide det han gjorde, sådan som jeg også ønsker at kunne lide det jeg gør; løse de daglige udfordringer som kan være indviklede nok, men har en klar begrænsning, en begyndelse og en slutning, som jeg kan overskue, og så være træt om aftenen, men ikke ødelagt, og vågne udhvilet om morgenen og lave kaffe og fyre op og se ud på lyset der kommer rødt over skoven mod søen og tage tøj på og gå ad stierne med Lyra, og så tage fat på de opgaver jeg har besluttet skal være dagens indhold.”

En knudemand åbner op

Trond er udadtil en lavmælt karakter. Han foretrækker det simple liv, at være alene, og han vægrer sig ved at dele sine minder og tanker. Selv med læseren. Kun langsomt åbner han op og antyder drypvist, hvad der egentlig skete i sommeren 1948. Det stimulerer lysten til at finde ud af, hvad der faktisk foregik og fortæller samtidig noget om jeg-fortælleren: At han ikke helt forstår, hvad han skal stille op med sine følelser og minder.

Han gentager flere gange, at han har været ”heldig” – måske som udtryk for de sætninger, vi sikkert alle kan finde på at gå og sige til os selv for at sætte de følelser og erfaringer, vi har svært ved at bære med os, i perspektiv. Også selvom vi dermed risikerer at negligere, hvor meget de betyder for os og slider på os.

Fortiden er meget fysisk til stede for Trond, og den både løfter og tynger ham. Erindringen om den specifikke sommer, hvor han arbejdede tæt sammen med sin far, nærmede sig ham, for kort tid derefter at blive forladt af ham. Og aldrig se ham igen!

På den måde bliver Ud og stjæle heste en roman om at vokse op og blive til, om relationen mellem en far og en søn – sønnens higen efter sin fars anerkendelse –, og en roman om at forlige sig med sin fortid.

Tre grunde til at læse bogen

1. For sproget

Per Pettersons sprog er noget af det fineste. Jeg har ikke altid nemt ved at oversætte bøgers trykte bogstaver til billeder i mit indre, men det er ingen sag, når Petterson er bogens forfatter.

Som læser befinder man sig midt i karakterernes omgivelser; i dette tilfælde skoven. Man hører elven og fuglene, mærker vinden, solen og kulden stikke mod huden. Og ikke mindst duften af bark og skov.

Derudover mærker man karakterernes følelser. Alene sproget er fuldt af smerte og melankoli. Det er rørende at komme så tæt på et menneske og en verden, der udfolder sig, blot ved at man åbner en bog og begynder at læse. Det er en fortryllende og underholdende oplevelse!

2. For den komplekse knudemands skyld – for genkendelse eller forståelse

Trond er personificeringen af en knudemand. Umiddelbart fremstår han muligvis meget klassisk, man kan måske tænke karikeret, men som bogen skrider frem, giver bogen et fremragende indblik i hans komplekse karakter.

For nok vægrer han sig ved at åbne op og holder oplysninger tilbage for os læsere. Men der er også en trang til at fortælle – det er de i alt 260 sider, der udgør romanen, udtryk for. Der er følelser og erindringer, som skal bearbejdes, og det bliver de langsomt, men sikkert. Og på utroligt bevægende vis.

Bogen kan for eksempel læses af mænd, som savner en mand at spejle sig i. En mand, der heller ikke finder livet helt nemt; en mand, der også har vanskeligt ved at lade andre tage del i sit indre følelsesliv.

3. Det er en god fortælling!

Sidst, men ikke mindst, er Ud og stjæle heste værd at læse, fordi det er en rigtig god, indsigtsfuld og bevægende fortælling!

Har du lyst til at dele din oplevelse eller historie med os?

Har du læst Per Pettersons roman, eller har du ligefrem en personlig fortælling, der minder om noget i romanen? Så vil vi meget gerne lytte til dig. Skriv en mail, efterlad en kommentar herunder eller skriv til os via vores sociale medier.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer