I sindets spind

Enemy (2013)​

Det kribler og kravler under huden på Enemy, der inviterer os til et slag introspektivt ’Hvem er Hvem?’. Her er et skrøbeligt sinds selvbillede endt i et fatalistisk limbo, og vejen igennem bringer et kaos af ondt med sig. Spillets pirrende mystik holder os gættende, alt imens dets dystopiske drømmerier kalder på frelsende perspektiver i vores selvrefleksion. For trods trygheden i vores indgroede identiteter venter fremtidens uvisse jeg evigt om hjørnet; morgendagens skiftende vinde raser stædigt vores vej, og vi kan hurtigt føle os magtesløst fanget i skæbnens spind. Men er spindet virkeligt? Og hvem har egentlig spundet det?

Kort og godt om Enemy

Enemy (2003) præsenterer os for et smalt persongalleri, der byder på en noget særlig konstellation. Indledningsvist møder vi historieprofessoren Adam, der lever et indebrændt liv med sin monotone dagligdag og et tilsyneladende uforløst kærlighedsforhold. Og så er der Anthony…

Anthony lader på overfladen til at have mere tjek på tilværelsen; han følger sin skuespillerdrøm, lever i fine omgivelser og venter sit første barn med sin højgravide kone, Helen. Indimellem finder Anthony dog plads til besøg i eksklusive og noget særprægede undergrundsklubber, hvor han får afløb for sine skjulte lyster. Eller er det i virkeligheden Adam, der gør det?

Adam falder nemlig over Anthony i en af hans få filmroller og opdager til sin store forbløffelse, at de to ser identiske ud. Adam opsøger sin dobbeltgænger, og de tos liv vikles uundgåeligt sammen i et svimlende maskespil. Hvem er hvem? Er Adam og Anthony en og samme? Og hvis ja; hvorfor?

Enemy (2013) kan findes på DVD og Blu-ray og kan bl.a. lejes på Blockbuster.dk

Kort og godt om Enemy

Enemy (2003) præsenterer os for et smalt persongalleri, der byder på en noget særlig konstellation. Indledningsvist møder vi historieprofessoren Adam, der lever et indebrændt liv med sin monotone dagligdag og et tilsyneladende uforløst kærlighedsforhold. Og så er der Anthony…

Anthony lader på overfladen til at have mere tjek på tilværelsen; han følger sin skuespillerdrøm, lever i fine omgivelser og venter sit første barn med sin højgravide kone, Helen. Indimellem finder Anthony dog plads til besøg i eksklusive og noget særprægede undergrundsklubber, hvor han får afløb for sine skjulte lyster. Eller er det i virkeligheden Adam, der gør det?

Adam falder nemlig over Anthony i en af hans få filmroller og opdager til sin store forbløffelse, at de to ser identiske ud. Adam opsøger sin dobbeltgænger, og de tos liv vikles uundgåeligt sammen i et svimlende maskespil. Hvem er hvem? Er Adam og Anthony en og samme? Og hvis ja; hvorfor?

Enemy (2013) kan findes på DVD og Blu-ray og kan bl.a. lejes på Blockbuster.dk

De splittede protagonisters lille fortælling tager os omkring flere af livets store emner: Forældreskab, troskab og frygten for at miste kontrol. Sympatien for Adam og Anthonys kontakt med disse kommer dog dyrt, idet de gradvist emmer af hver deres egoistiske deroute – med hver deres sårede hhv. kæreste og ægtefælle til følge. Til trods bliver vi af instruktør Denis Villeneuve lokket dybt ind i filmens mørkegule tankespind, der blotter et fortvivlet sind bag masken. Et sind der til syvende og sidst er bange; bange for morgendagens uvished og for at blotte sit trygge jeg for nye sider af tilværelsen, når det af livets gang føler sig tvunget til at forny sin maske.  

Hvad store behårede edderkopper endeligt har med sagen at gøre, forbliver op til dig at udforske. Og det vil jeg på det kraftigste anbefale dig, for Enemys klaustrofobiske drømmeunivers inviterer i sine dissociative skrækscenarier på hårdtslående selvrefleksion, der for mit eget vedkommende har båret særlig frugt. For selvom Enemys mænd ikke er forbilledlige, får vi gennem dem deres onde spiral at mærke. Kan de komme ud af den? Og kan du undgå din egen?

Så træd ind i Enemys labyrint og forsøg at løse dens gåder. Der venter sig gaver i midten! Vend gerne tilbage og tag et dyk dybere ned i Enemys essens nedenfor. Go’ filmlyst!

Anthony - eller Adam (spillet af Jake Gyllenhaal) - begravet i sin indre labyrint (Enemy, 2013)

De splittede protagonisters lille fortælling tager os omkring flere af livets store emner: Forældreskab, troskab og frygten for at miste kontrol. Sympatien for Adam og Anthonys kontakt med disse kommer dog dyrt, idet de gradvist emmer af hver deres egoistiske deroute – med hver deres sårede hhv. kæreste og ægtefælle til følge. Til trods bliver vi af instruktør Denis Villeneuve lokket dybt ind i filmens mørkegule tankespind, der blotter et fortvivlet sind bag masken. Et sind der til syvende og sidst er bange; bange for morgendagens uvished og for at blotte sit trygge jeg for nye sider af tilværelsen, når det af livets gang føler sig tvunget til at forny sin maske.  

Hvad store behårede edderkopper endeligt har med sagen at gøre, forbliver op til dig at udforske. Og det vil jeg på det kraftigste anbefale dig, for Enemys klaustrofobiske drømmeunivers inviterer i sine dissociative skrækscenarier på hårdtslående selvrefleksion, der for mit eget vedkommende har båret særlig frugt. For selvom Enemys mænd ikke er forbilledlige, får vi gennem dem deres onde spiral at mærke. Kan de komme ud af den? Og kan du undgå din egen?

Så træd ind i Enemys labyrint og forsøg at løse dens gåder. Der venter sig gaver i midten! Vend gerne tilbage og tag et dyk dybere ned i Enemys essens nedenfor. Go’ filmlyst!

Det surrealistiske billedsprog spøger under Enemys overflade (Enemy, 2013)

Kontroltabet

Vores identitet er en særlig størrelse, og sjældent en der kan opsummeres kort og præcist. I ét omfang er den nok relativt statisk, og i et andet udvikler den sig subtilt på tværs af tidens gang. Men hvad sker der, når vi definerer os selv ud fra livets mange milepæle? Det kan være vores farvel til ungdommen, når vi indtager forældrerollen, når vi mister eller når vi lader os pensionere. Det er nemlig fristende at gøre, for heri aner vi pludselig et rum til at gøre status over noget ellers svært definerbart. 

Det er dog ikke en risikofri proces, for idet vi konkretiserer vores identitet i disse milepæle, lader vi dem samtidig understrege en ændring i vores selv: Vores jeg før og efter milepælen. Og med sig følger den uundgåelige granskning: Hvad bliver jeg til – og hvad er jeg ikke mere?

Det er min klare opfattelse, at netop dette umulige spørgsmål har dannet grobund for Adams – og Anthonys – forvildelse. For det ville det med garanti gøre for mig selv. For med spørgsmålets uvisse natur følger en spænding, der med sig kan bringe alt fra ekstatisk begejstring over fremtidens mange muligheder til febrilsk angst over det kommende kontroltab. Og hvis sidstnævnte står tilbage som vinder, vil pure selvbevarende instinkt tage os på flugt væk fra den forestående milepæl. 

Enemy portrætterer denne flugt fra kontroltabet i fuld figur: Her troner ængsteligheden. Her skubber egoet alt på sin færd til side, imens det blænder sig selv for sin egen selvdestruktive afvej. Og her raser endeligt panikken, for ikke alle milepælene er til at flygte fra. De kommer skæbnesvangert din vej – og heldigvis for det. 

Fremtiden uvished holdes hen under Enemys klaustrofobiske tågedække (Enemy, 2013)

De fleste af os kender til den berigende sensation og nærmest afvæbnende lettelse, når vi formår at kæmpe os om på den anden side af en udfordrende og skelsættende proces. Vi bliver klogere på os selv og har måske endda opdaget nye iboende kvaliteter. Der er en risiko for at blive såret undervejs, og skuffelse og fortrydelse er ikke altid til at undgå. Men vi ved det ikke, før vi vover at slække på vores vante selvs tøjler; lade os forme og udvikle.

Enemy understreger faren i at lade det ovenstående tankeeksperiment løbe os af sporet og lamme os i vore vante rammer. Med det opfatter jeg dog ikke fortællingens budskab som en skræmmekampagne mod selvrefleksion eller dyrkelse af identiteten. Jeg ser det i højere grad som en gøren opmærksom på, hvornår introspektionens selvsving kan gå hen at blive til en bjørnetjeneste. Konsekvenserne deraf er i hvert fald ikke få i denne historie. 

Helens snarlige termin er netop Enemys urokkelige milepæl, og i filmens materie står den kommende moder. Helen er også bange for at miste fodfæstet, men modsat hendes mandige sidestykke stammer hendes primære frygt ikke fra samme narcissistiske frø. Nej, hendes frygt er bundet i virkeligheden foran hende: Hun er bange for noget så konkret som at blive efterladt; alene i en ny virkelighed – med sin nye maske.

Control fra Enemys score - af Danny Bansi og Saunder Jurriaans

Dele af holdet bag filmen

Instruktør: Denis Villeneuve
Forfatter: José Saramago (romanforlæg), Javier Gullón (manuskript)
Medvirkende: Jake Gyllenhaal, Sarah Gadon, Mélanie Laurent, Isabella Rossellini m.fl.
Komponist: Danny Bensi og Saunder Jurriaans
Fotograf: Nicolas Bolduc
Klipper: Matthew Hannam
Scenograf: Patrice Vermette

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer