’Verdenshjertet’ og fiktionens sociale laboratorium

Verdenshjertet af Viggo Bjerring

Forlag: Ekbátana. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar.

Skønlitteratur skaber sociale laboratorier. Særligt i spekulativ fiktion udforsker og udfolder forfattere sociale såvel som teknologiske eksperimenter. Ikke eksperimenter i naturvidenskabelig forstand, men tankeeksperimenter, der ansporer til refleksion over vores sociale virkelighed. Nøjagtigt det er tilfældet for den samfundskritiske roman Verdenshjertet af Viggo Bjerring.

Verdenshjertet foregår i en ikke så fjern fremtid i et samfund, der meget ligner nutidens. Og så alligevel ikke: Velfærdssamfundet er i opløsning, så der er ingen til at gribe de mennesker, der har det vanskeligt. Samtidig er prekariatet voksende, og  (øko)kapitalisme og kunstig intelligens sætter i endnu højere dagsordenen end i dag.

Midt i det lever den litteraturuddannede Mads et isoleret liv, der primært går ud på at skaffe sig freelanceopgaver på jobportalen Easyjobs: I skarp konkurrence med resten af prekariatet kæmper han om småjobs fra virksomheder, som har brug for at få læst korrektur eller redigeret tekster for småpenge. Derfor er Mads ikke en af de arbejdsløse – eller ”De Unyttige” – som de officielt kaldes i denne nære fremtid:

”Det var, hvad en kandidatgrad i litteratur rakte til, men så langt ville den kun række få år endnu. Snart var korrekturlæsere også overflødige i Danmark. […] Ligesom taxachaufføren og bøfvenderen på burgerbaren ville den menneskelige korrekturlæser blive værdiløs og ubrugelig. Som en mønt i det kontantløse samfund.”

For Mads rækker lønnen lige til huslejen og de mest basale fødevarer, indtil et forlag en dag skal have redigeret en thriller-roman. Mads tildeles opgaven og får et større beløb for den, og da romanen bliver en bestseller, hyres han også til at skrive en opfølger. Pludselig kan han drømme om bedre tider. Det er dog kun en stakket frist. For kort efter opdager han, at 1’erens narrativ er et resultat af en computers algoritmer, og så begynder ikke blot forestillingen om kunstens originalitet at krakelere. Pludselig begynder hele verden omkring Mads at krakelere – eller pixelere. Helt bogstaveligt.

Romanen er en velskrevet og begavet pageturner med et mystisk og originalt plot! Men for mig er Verdenshjertet lige så anbefalelsesværdig på grund af Viggo Bjerrings udforskning af konsekvenserne af kapitalismens og teknologiens bevægelser – de sociale såvel som de æstetiske konsekvenser.

Et socialt laboratorium

Først skal det handle om de sociale konsekvenser. I dag taler vi meget om vores mentale velvære. For stadig flere lider af ensomhed og forskellige psykiske lidelser. I Verdenshjertet er velfærdssystemets sikkerhedsnet væk, sikker sparet væk, og menneskene først og fremmest tvunget til at tænke på arbejde og forsørgelse. I Mads’ liv fylder kun jagten på næste lønseddel, og på intet tidspunkt hører vi om nære relationer – udover en søster, der bor langt borte. Inden Mads får redaktøropgaven, virker hans liv fuldstændigt fastkørt og fremtidsløst; hans usikre økonomi gør ham ude af stand til at drømme. Selvom flere af omstændighederne kan virke fremmede, er de egentlig ikke andet end sat på spidsen. Bag det umiddelbart fremmede er der noget meget genkendeligt, og selvom Mads et sted konstaterer, at han ikke er deprimeret, snarere uden håb, synes han ikke langt fra en depressionstilstand. Først da han får penge for romanen, kommer drømmene til ham: Han vil rejse, han vil opleve, han vil leve!

Dette – drømmene eller manglen på dem – fører mig til de æstetiske konsekvenser, som Bjerring udforsker i sin roman.

Æstetiske og originale konsekvenser

Som nævnt finder Mads ud af, at romanen han skal redigere, er skabt af algoritmer. Sådan er Netflix blevet berømt og berygtet for at skabe tv-serier: De undersøger, hvad vi kan lide at se, eller rettere, hvad flest ser, og så skaber de indhold på baggrund af det. Den kunstige intelligens har altså i dag allerede infiltreret tv-produktionerne, og i Verdenshjertet er det samme tilfældet med litteraturen. Væk er den kunstneriske originalitet, tilbage kun det skabelonagtige, det tilgængelige, men derfor også det populære.

Da Mads begynder at arbejde med romanen, oplever han kortvarigt en opblomstring. Det er, som om det kreative arbejde leder ham til at drømme og forestille sig. Netop forestillingsevnen – det at kunne forestille sig, at noget kan blive på en bestemt måde og anderledes fra, hvad det har været eller er netop nu – er noget særegent menneskeligt. Men det risikerer vi at miste, hvis vi overlader alt for meget til algoritmerne. Konsekvenserne deraf er skarpt og satirisk optegnet i Verdenshjertet.

Romanen er et strålende eksempel på litteraturens evne til at fortrylle os – ligesom Mads gør i romanen, får Verdenshjertet sin læser til at fare vild; den vikler os ind og ud af stadigt vildere og feberagtige tråde, så man helt glemmer sig selv. Den begynder realistisk, men bliver mere og mere mærkelig og outreret. Der opstår grafikfejl i virkeligheden, og bevidsthedsniveauer skrider. Ville algoritmer kunne skrive sådan en roman? Måske, jeg ved det ikke. Men ville algoritmer kunne gøre det så komplekst; så klogt, skræmmende og underholdende på én og samme tid, som Viggo Bjerring? Det tror jeg ikke!

Har du lyst til at dele din oplevelse eller historie med os?

Har du læst Viggo Bjerrings roman, eller har du ligefrem en personlig fortælling, der minder om noget i romanen? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv en mail, efterlad en kommentar herunder eller skriv til os via vores sociale medier.

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer