Elefanterne tramper rundt

Elephant (2003)

I 1999 blev ordet ’skoleskyderi’ for alvor cementeret i vores kollektive ordforråd. Et skrækkeligt fænomen, der var hændt før, som ville fortsætte med at finde sted og til den dag i dag desværre fortsat pågår med jævne mellemrum ovre i de forenede stater. Tragedien i 99’ ringede dog et nyt kapitel ind i det grusomme elements annaler, da hele verden i kraft af en voksende global nyhedsdeling med ét kunne se til og danne sig holdninger til det, der var sket på en skole derovre i vestens foregangsland. 

Der er blevet talt en masse gennem årene, og lange diskussioner om frihedsrettigheder og politiske interesser trækker os frem til en nutid, hvor problemet desværre fortsat står i fuldt flor. 

Gus Van Sants film Elephant fra 2003 tilbyder os et andet blik på fænomenet. Med en yderst minimalistisk og tålmodig udformning præsenterer Elephant os for skolerummet som set gennem faktiske high-school elevers øjne i hver deres ordinære daglige færd.

Elephant (2003) kan findes på DVD og Blu-ray og kan streames på HBO MAX

Reduceret til sin simpleste fællesnævner kan filmen ligne en kort serie mere eller mindre usammenhængende og ligegyldige billeder om ingenting – der blot er sat i kulissen til en skrækkelig begivenhed. For Elephant giver os intet ved døren, men tilbyder os et blankt og næsten pseudo-dokumentarisk lærred at fylde ud med vores egne følelser og fortællinger. Vi bliver inviteret til at skabe vores egen mening, samtidig med at vi bliver udfordret til at acceptere den rasende meningsløshed.

Eleven John (spillet af John Robinson) i et moment af dagdrømmeri (Elephant, 2003)

Jeg ser Elephant som et lille filmisk digt om en highschool-tilværelse forud for et skelsættende uskyldstab. Undervejs lulles jeg ind af den intime og – ryddet for al påduttet dramatik – enormt virkeligsnære skildring af dagligdagen i hovedet på teenagerne, der er fyldt af drømme, ugidelighed, forelskelser, mobning, venskaber og en sydende hang efter en identitet. De subtile snitflader på kryds og tværs gør skolerummet til et både smukt og ubarmhjertigt sted; til et sårbart sted, der både skal bære sine egne frugter, men som også skal værnes om i kraft af dens lunefulde natur. 

På den anden side af Elephants upartiske skildring sidder jeg tilbage med oplevelsen af en film, som både beundrer ungdommens blåøjede og drømmende eksistens samtidig med, at den præsenterer skolemiljøets kollektive usikkerhed, vis amalgamationer af udklækkende identiteter desværre kan bringe skælvende konsekvenser med sig – hvis vi lader dem. 

Elefanten i rummet

Filmen er – og var – atter en samtalestarter for det – særligt amerikanske – betændte emne, men med et friskt udgangspunkt, der syder af ægthed i sit portræt af uskylden og meningsløsheden.

”Elefanten i rummet” er fra tid til anden et vittigt og henkastet element i vores sociale diskurs, men den kan også lægge kimen til regelrette tragedier. Hvad er Elephants titel mon egentlig en reference til? Samfundets strukturelle tilladelse af de fortsatte tragedier i kraft af våbenlovgivning eller en kollektiv skyld for ætiologien bag fænomenet – eller noget helt tredje? Printet på eleven Johns t-shirt (billede ovenfor), der leder tankerne hen mod tyreløb, giver os måske et køligt praj! 

Skoleskyderier er heldigvis ikke længere ignorerede elefanter i den offentlige samtales rum. De bliver talt om, når de viser sig; deres ofre bliver mindet i udmattede tårestrømme, og et lille håbets lys får endda ofte lov til at leve kortvarigt – for dette måtte vel være det sidste? Så tjente vores barns vel i det mindste det formål: At bringe en endelig stopper for tragedierne?

Men der går som set aldrig længe før de atter tropper op – lige der, midt i uskyldens kerne, hvor drømmene skulle leve. Her tramper de fortsat rundt.

Se Gus Van Sants indie-film Elephant hvis du finder utraditionel filmformidling interessant. I processen får den dig måske endda til at skue en ny elefant i livet – lige der, omme bag ved det store indlysende dyr, som vi alle har ladet som om, vi ikke så. Er det din elefant, eller er det endnu en af vores? Og tør du pege den ud?

Dele af holdet bag filmen

Instruktør: Gus Van Sant
Forfatter: Gus Van Sant
Medvirkende: Alex Frost, Eric Deulen, John Robinson, Elias McConnell m.fl.
Fotograf: Harris Savides
Klipper: Gus Van Sant
Scenograf: Benjamin Hayden

Abonner
Få en notifikation når...
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer