Tidligere arrangementer

"På flugt i litteraturen"

Virkelig Fiktion i samtale med Elvin Misimović​

Den 17. november

Var du forhindret i at deltage? Fortvivl ej. Du kan høre hele samtalen ved at klikke på knappen herunder:

Hvem? Virkelig Fiktion i samtale med Elvin Misimović

Elvin Misimović, f. 1991, cand.comm. fra RUC. Har som film­instruktør og manuskriptforfatter lavet fiktions-, dokumentar- og reklamefilm. Sammen med sin familie flygtede han under den jugoslaviske borgerkrig i 1992 og har siden haft base på Frederiksberg, hvor han nu bor sammen med sin kæreste Julie. At flygte er hans romandebut.

Hvad? Romanen "At flygte" (2020) er udgivet under Byens Forlag

Fra bogens bagsidetekst:

Amra farver sit sorte hår blond, bor med sin danske kæreste og lever et helt almindeligt ungdomsliv. Men under et besøg hos sin familie i Bosnien sker der noget, som sætter Amras tanker i gang. For bliver man nogensinde rigtig dansker, når man hedder Amra og ikke kender rækkefølgen på maden til en påskefrokost?

Da hendes parforhold begynder at falde fra hinanden, flygter Amra ind i bedsteforældrenes historier fra gamle dage. Men det gør det kun sværere for hende at navigere mellem bosniske slægtninge, der drikker Rakija til morgenmad, og dansk sommerhus­idyl med hvide stakitter.

At flygte er en fortælling om at fare vild i sig selv og sit ophav.

Hvor? People Like Us. Jagtvej 135, København N. Den 17. november, kl. 17

Samtalen vil finde sted den 17 november kl. 17 på People Like Us Ølbar på Jagtvej 135, København N.

Hos People Like Us har de et ønske om at få forskellige mennesker til at mødes, så vi kan lære af hinandens forskelle. Det ønske kan vi fuldt ud tilslutte os, og derfor er vi glade for at kunne afholde vores første arrangement i samarbejde med dem.

Vi arbejder på vores næste arrangement!

Indtil da kan du finde inspiration til din næste fiktionsoplevelse i vores anbefalinger.

Send os også gerne en idé til et tema eller et værk, du kunne tænke dig, vi tager op.