Film og Virkelig Fiktion

Film er et ungt medie i kunstens lange historie. Hvorfor begyndte man i det 20. århundrede at finde den noget omfattende – og ofte dyre – filmfortælling interessant, når fx litteraturens fantasi umiddelbart syntes grænseløs? Kan filmen sige noget andet – eller på en anden måde? Der er mange overlap i de kunstneriske formaters effekt på modtageren, men formaterne må samtidig have særegne indgange til vores sind. Her på siden kan du læse om vores forhold til netop filmmediet, og om, hvad der i vores øjne gør mediet til sit eget, og hvorfor det kan være godt givet ud at reflektere over de oplevelser, film giver os.

Film som kunstform – hvad gør den til sin egen?

Indlevelse – i verdener og i sind

Film simulerer verdener for os. Verdener, der inviterer os ind. Formatet henvender sig i dag primært til det audiovisuelle sansespektrum og forbinder os seere med filmens indhold gennem disse primære sanser – vores syn og hørelse. Filmskaberne bestræber sig at præsentere seeren for en omfavnende oplevelse, som seeren forhåbentlig fortaber og fordyber sig i – seeren inviteres med andre ord ind i filmens fantasi. Mange af de filmoplevelser, vi husker, har rod i en sådan autentisk oversættelse af skabernes fantasi til billederne på lærredet: Vi mærker filmens univers som ægte – uafhængigt af filmens realisme –, og filmen efterlader os med følelsen af, at dens verden fortsætter udenfor kameraets ramme. Selv efter, at der er sagt ’cut’.

Seerens indlevelse i en film baserer sig ikke alene på filmens evne til at skabe et troværdigt og håndgribeligt univers, der fortryller med en overbevisende udfærdigelse. Film kan formidle mere end det. Fortællinger, tanker, ideer, drømme, følelser, tid… Følelser kan være abstrakte og til tider være svære at beskrive. Med filmmediets flair for formidling direkte til vores sanser inviterer det seeren ind på indersiden af selve følingen – hvor vi kan mærke og leve med den.

Film kan have følelser i lyden, poesi i kameraføringen, sin helt egen tid i klipningen og mening i indholdet. Hvert af disse elementer – og utallige flere – kan i filmskabelsen instrueres i det uendelige med det mål, at oversætte en tanke, følelse, drøm eller fortælling fra idé til lærred – og fra lærred til dig.

The Shire - et fuldkomment univers at fortabe sig i (Fellowship of the Ring [2001])
Cadens indviklede og triste sind åbnes for seeren (Synecdoche, New York [2008])
Vores eksistensgrundlag belyses i Isaks drømmerejser (Wild Strawberries [1957])
Bevidsthedens forbandelse i den ubarmhjertige naturs vold (The Turin Horse [2011])

Et universelt sprog

’Filmsprog’ er ikke et ordets sprog. Et filmmanuskript består nuvel overvejende af ord i form af replikker og beskrivelser af narrativets udfoldelse, men dette er ’blot’ en plantegning – et delelement på vejen mod den endelige filmiske oversættelse af en idé. Lærredets endelige verdener, følelser og drømme er frie fra ordets sprog. Vi læser dem ikke – vi mærker dem – og det gamle udtryk ’show, don’t tell’ ringer dyb sandhed hos de levende billeders medie (foruden snak om levende formidling af nødvendig eksposition). 

Skaberen forsøger endeligt at oversætte sine tanker og drømme direkte til seeren ved genskabelse af sine tankers verdener og historier. Filmsproget opnår da en særlig universel karakter. Det fritages for vores sprogs eventuelle utilstrækkelighed, og dets mening formidles udenom de mange konstruerede regelsæt og indforståede dynamikker, som vi nødvendigvis har bygget op omkring os – hvad end de er kulturelt betingede eller har rod i dialekt eller grammatik.

Med filmverdenens utallige individuelle afsendere besidder filmene samtidig sine egne filmiske dialekter; med filmenes virkemidler ’taler’ skaberne til seerens person – og forståelsen af den filmiske fortælling er formentlig aldrig helt ens. For seerens udbytte af en film er utroligt individuelt, og en fyldt biografsal kan fostre en overflod af forskellige følelser og meninger. Nogle idéer formidles til seerne på et bredt menneskeligt plan, mens andre kan have en smallere og mere personlig udformning. Idéerne kan endda være gemt dybt under filmens fluorescerende overflade og først finde vej til overfladen efter flere gensyn.

’Smag og behag’, ikke? Jo, men det kan i sagens natur være svært at sætte ord på. Hvad end der er på spil, så afhænger vores endelige filmoplevelse af interaktionen mellem film og seer. Når filmen ud til dig – og hvordan?

At være på bølgelængde med filmen

Vores oplevelse af en film er dybt afhængig af samspillet mellem filmens specifikke udformning, herunder anvendelsen af dens mange virkemidler, og os – seeren. Hvad der endeligt gør udfaldet for, om seeren er om bord med filmen, kan være svært at forudse. Vi kan fx lade os mildt underholde – eller sågar kede – af en film uden at skænke den særligt dybere tanker, for pludseligt at blive draget ind af et specifikt træk i filmfortællingen. Det kan være en bestemt billedkomposition, der overvinder seeren, og når først vi når dertil, kan den individuelle indlevelse virkelig få lov at sætte mærkbart aftryk i vores sind.

Når film formår dette, opstår der en forbindelse mellem os og værket. Seeren og filmen kommer på bølgelængde med hinanden – på et mere eller mindre definerbart plan. Det er en skrøbelig tilstand, og den beror sig, foruden på filmen selv, i høj grad på seerens modtagelighed for oplevelsen. En modtagelighed der skifter med vores humør, personlige bagage og i særlig grad med vores koncentration.

Filmens potentiale – med dens skræddersyede oplevelse – er i denne tråd et tveægget sværd. For vi seere er dus med vores følelser og sanser, og forbindelsen mellem os og filmen er sart og kan hurtigt brydes, så vi sendes tilbage til den ’virkelige verden’. Vi kan føle os decideret ført bag lyset eller snydt af en film – bevidst eller underbevidst. Alt fra tynde plotpunkter til filmens valg af farvepalette kan slå både illusionen og vores indlevelse heri itu.

Det kan ikke være nemt at lave film – særligt ikke, hvis man sigter efter at opnå den særlige forbindelse mellem filmen og publikum. Undervejs erkender mange filmskabere formentlig, at de ikke kan lave film til alle på én gang. Når det lykkes at nå seeren, hvilket det heldigvis ofte gør – om så kun for nogle få ad gangen – så er der intet loft for oplevelsens potentiale. Hvad får dig på filmens krog?

Identitet, minder, familie og nostalgi belyst i billedlig og lyrisk poesi (The Mirror [1975])
Identitet, minder, familie og nostalgi belyst i tidens formidling (Boyhood [2014])

Hvordan forstår vi filmens effekt på os – og er det nødvendigt?

Det er ikke let at opnå en håndgribelig opfattelse af vores oplevelse med film. Der er tit dybe følelser på spil, og det hænder ofte, at vi går fra en god film med en fornemmelse af at være blevet rørt, men uden at have de egentlige ord til at kunne forklare hvorfor. Og hvad så?

Vores egenskaber til at italesætte de følelser, som en filmoplevelse leder til, har vel ikke den store betydning for oplevelsen; vi havde oplevelsen uanset, og nu er den jo slut, ikke? Oplevelsen har sin helt egen eksistensberettigelse – det mener vi i Virkelig Fiktion også. Men vi tror samtidig på, at vi seere kan få endnu større udbytte af filmen – og måske lade den leve videre med os – hvis vi forsøger at forstå vores forhold til den.

Som mennesker reflekterer vi formentlig mere over vores oplevelser med kunsten, end vi er klar over. Vores hjerner er nysgerrige, og en del af vores refleksion figurerer nok i høj grad på et underbevidst plan. Denne refleksion er naturligvis svær at tilgå. Men det kan både være interessant og berigende bevidst at reflektere over, hvorfor vi føler, som vi gør. Det kan være, at vi gerne vil opnå samme oplevelse igen eller sidder tilbage med en fornemmelse af, at oplevelsen kan udfoldes yderligere ved bevidst at ’tygge’ lidt på den.

Verdenen omkring os er i vidt omfang bygget op af sprog, og vores bevidste tanker udformer sig oftest indenfor vores sprogs rammer. Hvis vi kan oversætte vores oplevelser ved at italesætte dem for vores bevidste jeg, kan vi muligvis lære at forstå oplevelsen og dens medfølgende følelser og tanker bedre. Og ikke mindst kan vi gennem sproget dele vores oplevelser, tanker og følelser med andre i håb om at give dem en lignende oplevelse.

Som nævnt ovenfor opererer filmmediet – og megen anden kunst – med virkemidler, der er uafhængige af vores sprog, og filmenes effekt på os er formentlig relateret til netop denne formidling udenom vores sprogsystem. Når vi i Virkelig Fiktion forsøger at italesætte filmenes effekt på os, er det derfor med en ydmyg respekt herfor. Vi drager ingen konklusioner, men forsøger at lade nysgerrigheden for vores oplevelser tale, og værkerne forsøges alt andet end reduceret i denne proces. Vi bestræber os blot gennem sproget at bringe filmens effekt på os op til overfladen og lade den interagere yderligere med vores virkelighed – i håbet om at højne den allerede eksisterende oplevelse.

Når vi i Virkelig Fiktion prøver at italesætte vores oplevelse af film, tager vi både udgangspunkt i filmen selv og i interaktionen mellem filmen og seeren. Forståelsen af filmens egenhændige effekt på os udspringer af en klassisk analytisk tilgang: Vi analyserer filmen med det formål at afdække dens skjulte indre mekanik – i håbet om at denne analyse kan forklare vores oplevelse af filmen.

Derudover lader vi os i Virkelig Fiktion i høj grad inspirere af en mere postkritisk tilgang til filmmediet. Vi forsøger at anskue vores filmforståelse med udgangspunkt i selve interaktionen mellem den individuelle seer og filmen. Denne tilgang kan anspore en mere dynamisk måde at betragte vores oplevelser på end den til tider statiske analysetilgang til filmen. Det handler dog ikke om, at tilgangene skal konkurrere med hinanden, men snarere at lade dem supplere hinanden og flyde sammen – alt sammen med en højnelse af oplevelsen for øje.

Om vi seere formår at oversætte vores oplevelser til ord eller håndgribelige tanker er ikke nødvendigvis altafgørende – og fejler vi, er det ikke helt uden vinding. Den proces vi igangsætter, når vi reflekterer over vores oplevelser med filmen, har værdi i sig selv. I Virkelig Fiktion er vi overbeviste om, at refleksionen i sin egen ret kan fremme udbyttet af vores kunstoplevelse – og endda berige den – uanset om vi kan forstå den. Følg linket nedenfor og dyk ned i en af vores filmanbefalinger – vi håber, din filmlyst vil blomstre. God fornøjelse!

Vores filmanbefalinger

Med filmanbefalingerne forsøger vi at oversætte nogle af de følelser og tanker, som vores oplevelser med film har bevirket og igangsat. Som nævnt ovenfor er vi bevidste om, at en filmoplevelse er individuel, så når en film i vores øjne er anbefalelsesværdig, betyder det blot, at vores skribent i dette tilfælde har opbygget en tæt forbindelse med værket. Om du også oplever en personlig forbindelse med en af vores anbefalede film, er ikke sikkert, og hvis du gør, så er din oplevelse formentlig anderledes end den pågældende skribents. Vi forsøger at beskrive enkelte facetter af værkerne, som gjorde mærkbart indtryk – brug dem som afsæt for din egen oplevelse med filmen! Hvad end du får ud af filmen, vil vi hjertens gerne høre om din oplevelse. Læs mere om anbefalingerne og se dem her:

Hvad er du ellers på udkig efter?

Vi anbefaler skønlitteratur, tv-serier og film. Bliv inspireret til din næste fiktionsoplevelse, eller deltag i vores arrangementer for at begynde samtalen med andre om værkerne og deres temaer.

Litterære anbefalinger

Vores litterære anbefalinger præsenterer dig for nye værker og gør din vej ind i dem nemmere. Vi håber, du vil læse med!

Serie-anbefalinger

Tv-seriers lange format egner sig til komplicerede fortællinger og komplekse karakterer. Vi anbefaler dig de største serieoplevelser.

Vores arrangementer

Vi afholder arrangementer og starter samtaler om fiktionskunsten. Med udgangspunkt i kunsten taler vi sammen om tilværelsens komplekse emner.

Vi inviterer til højtlæsninger, oplæsninger og samtaler med forfattere, instruktører, skuespillere og forskere. For når vi læser sammen og taler med hinanden om det kunsten beskæftiger sig med, hjælper vi hinanden med at få andre perspektiver på dens temaer.
På den måde starter vi samtaler om de pågældende temaer og bidrager til, at vi bliver klogere på kunsten, på os selv og på hinanden.
Så hold øje med vores arrangementer, så du ikke går glip af en god oplevelse og en oplysende samtale!