Skønlitteratur | Anbefalinger og arrangementer

Mennesket er et historiefortællende væsen. Vi har altid fortalt hinanden historier om vores erfaringer i verden og på den måde lært hinanden om verdens fænomener. Det gør vi stadig, blandt andet i litteraturen. Her undersøger og reflekterer forfattere, fortællere og karakterer over, hvad det vil sige at være menneske – over tilværelsens små og store begivenheder, tanker og følelser, over psykologiske, etiske, moralske og eksistentielle temaer. Når vi læser, får vi indsigt i andre menneskers liv og sind på måder, vi ellers vanskeligt og sjældent kan komme til. Dette er baggrunden for, at du her kan finde anbefalinger af og arrangementer om litteraturen.

Hvor videnskaben er optaget af det lovmæssige, kan fiktionskunstens former give indsigt i det individuelle og subjektive og med et særligt sprog sætte ord på tilværelsens komplekse erfaringer og sammensatte følelser. Derfor kan fiktion engagere os i andre menneskers tanker og livsvilkår og i mere eller mindre ukendte kulturer, sociale miljøer, personlige perspektiver og fantasier.

Litteraturen fortæller med en særligt sanselig og emotionel intensitet. Den konfronterer os med andre liv end vores eget, og engagerer os og ansporer os til at reflektere over både andres og vores eget liv. Dermed kan fiktionen påvirke, hvordan vi oplever virkeligheden. For nok er læsning fundamentet i vores uddannelse, men måske endnu vigtigere er det, at evnen til at læse er en grundpille i vores dannelse til det at være et menneske.

Noget af det første, vi lærer, når vi begynder i skole, er at læse. Det sker som led i danskundervisningen, hvor det særligt er skønlitteratur, der er genstand for læsningen. Den læsning, vi lærer der, er en kritisk læsning, som fremhæver analyse og fortolkning. Uheldigvis giver denne form for litteraturundervisning mange af os indtrykket af, at skønlitteraturen skjuler noget for os, og at læsning kun går ud på at afsløre, hvad det digtede skjuler, og hvad der står mellem linjerne. Den skønlitterære læsning bliver så at sige mistroisk. Og det kan have negativ indflydelse på vores forhold til litteratur og måske på, hvor meget og hvad vi læser senere i livet. Den udvikling vil vi gerne modvirke med Virkelig Fiktion.

Vi vil gøre skønlitteraturen mere tilgængelig for flere. Derfor anerkender vi, at andre læsetilgange end de kritiske og skolede kan være enormt værdifulde. Det vigtigste er ikke, hvordan vi læser, men at vi læser. Og hvis vi skal gøre det, skal vi have lysten til det. Vi tror på, at litteraturen kan øge vores velbefindende, fordi den blandt andet kan underholde os og gøre os klogere på os selv, på hinanden og på vores omverden. Og så kan den give os oplevelser, som vi kan dele og tale med andre om. For litteraturen giver os med sine karakterer fælles bekendte at tale sammen om, og den kan starte samtaler om små såvel som store emner, komplekse temaer og tabuiserede forhold. Dermed kan den nedbryde tabuer og gøre det nemmere at tale sammen om alt det svære.

Vi skriver løbende anbefalinger af litterære værker, som vi tror på kan give dig en stor læseoplevelse. Og har du lyst, kan du deltage i vores arrangementer og blive introduceret til et værk eller dele din læseoplevelse med andre. Vi arrangerer både hyggelige højtlæsninger og spændende foredrag og samtaler med forfattere om litteraturen. Du behøver ikke at have læst noget, før du kommer. Vi vil bare gerne give dig en oplevelse.

Litteraturens former

Skønlitteraturen har et kulturopbyggende dannelsespotentiale. Den findes i utallige genrer og udtryk, men de overordnede genrer epik, dramatik og lyrik. Fælles for litteraturens former er dog, at de er baseret på skriftens teknologi. Det betyder, at litteraturen står i modsætning til talesproget og har en anden effekt på vores bevidsthed.

Det skriftlige sprog kan være anderledes analytisk og reflekterende end talesproget og med en særlig retorisk-æstetiske stil anspore os til at reflektere over os selv, hinanden og vores omverdenen.

I sin artikel ”Kunsten som greb” fra 1916 brugte den russiske litteraturteoretiker Viktor Sjkovskij begrebet ”underliggørelse” til at beskrive, hvad det digteriske sprog kan. Han argumenterede for, at vores sansning af virkeligheden er blevet automatiseret; vi ser kun det, vi forventer at se, og overser derfor en helt masse. Kunsten kan dog af-automatisere vores sansning og særligt kan digtningen åbne vores øjne, ører og næse.

Prosa (romaner og noveller) “underliggør” ved at manipulere med fortæller og synsvinkel ved at springe i tid, bryde kronologi eller ved at bruge metaforer. Poesien (digte) gør det ved at bruge rim, rytmer, figurer, troper og så videre.

Denne anderledes måde at sige noget om verden på – om dens fænomener, situationer og ting – er ikke til for at skjule noget for os. Den forsøger derimod at få os til at se verden på ny!

Herunder kan du kort læse om, hvad de forskellige former kan, og hvorfor vi mener, at skønlitteraturen har et bevidsthedsudvidende potentiale.

Roman

Romanen er litteraturens lange format. Romaner kan være vidt forskellige og variere, hvad angår både længde og genre. Mange romaner har dog enkelte elementer til fælles:

En roman er en lang fiktionsfortælling beståede af karakterer, begivenheder og måske et plot, og så foregår den på steder. Står der roman på omslaget af en bog, lover bogen, at indholdet ikke nødvendigvis refererer direkte til virkeligheden. Romanens sprog er skønlitteraturens retorisk-æstetiske skriftsprog, og fælles for romaner uanset genre er deres værkmæssighed. De søger sammenhæng eller helhed.

Det lange og helhedssøgende format gør romanen særdeles velegnet til at skildre hele liv, udfolde komplicerede handlinger samt nuancere og uddybe komplekse karakterer. Formatet giver nemlig tid nok til, at forfatteren kan beskrive, dvæle, afprøve og reflektere over menneskets sammensatte følelser, tanker og fortællinger.

Novelle

Noveller er kortere end romaner, men der er ingen specifikke længdekrav. Alligevel er længden den omstændighed, der tydeligst adskiller noveller fra romaner og rammesætter novellens indhold.

Mange litterater har forsøgt at karakterisere novellen, og i den forbindelse bliver det ofte fremhævet, at novellen omhandler færre begivenheder, hændelsesforløb, miljøer og karakterer end romanen. Oftere omhandler novellen én situation og få karakterer og giver mindre tid til dybdegående miljø- og karakterbeskrivelser.
Den tyske forfatter Goethe beskrev i 1700-tallet, at novellen behandler en indtruffet ”uhørt begivenhed” (1948: 225), mens den danske litteraturforsker Thomas Bredsdorff senere har præciseret, at noveller navnlig interesserer sig ”for de handlinger mennesker udfører som reaktion på begivenheder de ikke har forudset, eller for følgerne af de handlinger, hvis rækkevidde de har forudset. Der kommer en stok i myretuen. Men selvfølgelig er det ikke stokken i sig selv eller dens landing – altså begivenheden – der interesserer novellen, derimod hvordan myrerne reagerer på miséren” (1994: 112).

Hvad der dog kan siges om novellen er, at dens sprog er skønlitteraturens retorisk-æstetiske skriftsprog, og at den tilhører fiktionen.

Digte

Digte kan være både poetiske og prosaiske. Nogle digte indeholder handling, andre er snarere udfoldelser af et enkelt øjeblik; af øjeblikkets følelser og stemninger.

Fælles for de fleste digte er, at de udtrykker sig i skønlitteraturens retorisk-æstetiske skriftsprog og bruger sprogets bogstaver, lyde, ord og sætningsopbygning på en særlig måde, fx ved hjælp af rim, rytme, figurer, troper og metrik.

I sin artikel ”Kunsten som greb” fra 1916 beskriver den russiske litteraturteoretiker Viktor Sjklovskij, hvordan litteraturen kan påvirke vores opfattelse af virkeligheden. Ifølge Sjklovskij er vores sansning af virkeligheden blevet automatiseret; vi ser kun det, vi forventer at se, og derfor overser vi også en hel masse.

Med begrebet ”underliggørelse” argumenterer Sjklovskij for, at det digteriske sprog kan af-automatisere vores sansning og åbne vores sanseapparat, fx ved at beskrive en genstand på en ualmindelig måde eller kalde den ved et andet navn. Det kan også være ved at beskrive en genkendelig situation fra et usædvanligt perspektiv, eller sågar ved at skrive lyrisk og/eller på vers i stedet for i prosa.

Denne anderledes måde at sige noget om verden på – om dens fænomener, situationer og ting – forsøger ikke at skjule noget for os. Den forsøger derimod at få os til at se verden på ny!

"Tolstoy makes the familiar seem strange by not naming the familiar object. He describes an object as if he were seeing it for the first time, an event as if it were happening for the first time. In describing something he avoids the accepted names of its parts and instead names corresponding parts of other objects. For example, in "Shame" Tolstoy 'defamiliarizes' the idea of flogging in this way: 'to strip people who have broken the law, to hurl them to the floor, and 'to rap on their bottoms with switches,' and, after a few lines, 'to lash about on the naked buttocks."'
Viktor Sjklovskij
Litteraturteoretiker

Vores anbefalinger

I Danmark læser folk mindre hyppigt end tidligere. Det viser den seneste årsrapport fra Kulturministeriets Bogpanel (2019). Den udvikling vil vi forsøge at vende. For litteraturen har et stort potentiale til at underholde, give os en pause fra hverdagen, engagere os samt behandle og nuancere store såvel som små emner og dermed gøre os klogere på ikke bare en fiktiv verden, men også på virkeligheden uden for fiktionen. Ikke på trods af at det er fiktion, men fordi det er fiktion!

Vores tilgang

Vi har både plads til kritiske læsninger, der reflekterer over tekstens
fortæller, rum, tid og metaforer, og til de måder, de fleste af os læser på.
Med vores anbefalinger forsøger vi at beskrive og formidle fiktionsværker på
måder, der gør det nemmere for dig at tilgå dem. Vi præsenterer dig for en
indgang til værket, og vores anbefalinger er ikke udtømmende, men introducerende.
Vi vil åbne døren til værket på klem for dig. Fordi vi mener, at vi i
litteraturen kan reflektere, spørge, glemme og gemme os. Dér kan du søge og
forsøge at forstå dig selv og den verden, vi har til fælles.

Vores tilgang er blandt andet inspireret af litteraturprofessor Rita Felskis
refleksioner over æstetiske oplevelser, og hvordan vi læser. Felski fremhæver
fire læseengagementer:

  • Genkendelse og anerkendelse (“recognition”),
  • Fortryllelse (“enchantment”)
  • Chok (“shock”)
  • Viden (“knowledge”)

Felski argumenterer for mere hensyn til læsernes oplevelse af teksten; til deres glæde og engagement. Hun formulerer fire alternative til litteraturkritikkens “mistroiske læsning”: Vi læser for at finde genkendelse af, hvem vi er, og at genkendelsen kan give os anerkendelse af vores tanker, følelser og handlinger. Fordi vi i læsningen opdager, at andre er som os. Vi kan også læse for at blive fortryllet og ”opslugt” af en fiktiv verden og dermed få en pause fra vores faktiske virkelighed eller for at blive chokeret, hvormed vores bevidsthed udfordres og måske rykkes. Afslutningsvist nævner Felski også, at vi læser for at øge vores sociale viden om miljøer og personer. Felskis arbejde er af nogle blevet kaldt ”postkritisk”, fordi hun beskæftiger sig med andre former for læsninger end de ”kritiske”, som universitetet typisk arbejder med, og som vi bliver præsenteret for i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser.

Nyeste anbefalinger

Om efteråret af
Karl Ove Knausgård

I Om efteråret skriver Karl Ove Knausgård om tingene omkring sig; om de ting han kan se fra sit skrivebord. Måske kan Knausgård også få dig til virkelig at se tingene omkring dig.

Oktoberbarn
af Linda Boström Knausgård

I sin autofiktive roman Oktoberbarn tager Linda Boström Knausgård et opgør med det psykiatriske behandlingssystem brug af elektrochokbehandlinger. Hun har selv været indlagt adskillige gange og fortæller om systemet indefra.

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage
af Naja Marie Aidt

Med har døren taget noget fra dig så giv det tilbage fortæller skriver Naja Marie Aidt sig ind i en litterær sorgtradition med et værk, der giver et bevægende indblik i den individuelle sorg, og som samtidig viser, at det er en almenmenneskelig følelse, og hvordan vi i litteraturen kan finde genkendelse for vores følelser på tværs af generationer og kulturer.

previous arrow
next arrow
Slider

Hvordan læser vi, og hvad gør det ved os at læse alene og sammen?

Litteratur og læsning kan være med til at øge menneskers psykiske og fysiske velbefindende. Det tror vi på, omend vi ikke ligefrem tør hævde, at litteraturen kan kurere sygdomme.

For litteraturen kan underholde os, give os en pause og få os til at slappe af. Vi kan stille den spørgsmål og få svar. Og hvad enten vi bliver forvirrede eller klogere, så får litteraturen os til at reflektere over os selv, over hinanden og over vores omverden. Tilmed kan litteraturen få os til at tale sammen om alt det, den kan, gør og siger og give os fælles oplevelser. Af alle de grunde tror vi på, at det er godt at læse. Og gerne sammen.