Boganbefalinger

Vi kalder vores anbefalinger for motiverede. Med dem forsøger vi nemlig at motivere dig til at læse. For litteraturen involverer os, engagerer os og forandrer os. Og det tror vi på er sundt for os og for vores omgivelser.

Når vi læser, lever vi os ind i begivenhederne og føler med karaktererne. Vi håber, at det går dem godt, og vi frygter, at det går dem dårligt. Vi glæder os, vi lider, vi ængstes, vi skammer os, vi sørger, vi griner, og vi græder.

At læse er en emotionel oplevelse og en engagerende aktivitet. Litteraturen giver os mulighed for at genkende vores egne følelser, tanker, perspektiver og handlinger i fiktive karakterer og begivenheder. Men læsningen præsenterer os også for andre følelser, perspektiver og tanker end vores egne. De følelser, læsningen fylder os med, og de perspektiver, den præsenterer os for, forsvinder ikke, når vi lægger bogen fra os. De bliver hos os. På den måde giver læsning os mulighed for at orientere os i virkeligheden. Og for at re-orientere vores opmærksomhed. Igen og igen.

I vores anbefalinger forsøger vi at beskrive én eller flere måder, du kan læse et givent værk på, og hvordan det enkelte værk kan påvirke dit perspektiv på omverdenen. Vores anbefalinger er altså ikke udtømmende; de er introducerende og har til formål at gøre din vej ind i værket nemmere ved at vise dig ét af værkets perspektiver.
 

Vi håber, du vil læse med og dele dine læseoplevelser med os! Find vores anbefalinger nedenfor og klik på knappen for at finde vores arrangementer!

Vores anbefalinger

Til min søster af Dy Plambeck

På grund af sin nærgående skildring af barnefødslen fra den fødende kvindes perspektiv er Dy Plambecks roman Til min søster blevet sammenlignet med Dea Trier Mørchs klassiker Vinterbørn. Men Til min søster er helt sin egen. Dels fordi fødslen sjældent er blevet beskrevet så illustrativt og sanseligt og derfor så iøjnefaldende og kærkomment, som her. Dels fordi skildringen samtidig er del af en større interesse, som bogen beskæftiger sig med, og som jeg ikke mindes at have stødt på andre steder.

Verden af i går af Stefan Zweig

Den østrigske forfatter Stefan Zweig blev som jøde drevet på flugt, da 2. verdenskrig brød ud. Fra sit eksil skrev han med Verden af i går en uforlignelig erindringsbog; et stykke kulturhistorie, som til forskel fra skolens historielektioner bringer fortiden anderledes tæt på. Zweig åbner fortiden op, gør den vedkommende, nærværende samt perspektivrig både retrospektivt og for fremtiden.

Grundvold af Rachel Röst

”Iltfattigt. Det var det helt rigtige ord. Så rigtigt, at jeg, næste gang nogen spurgte, hvorfor jeg ikke boede hjemme, kunne sige: ’Jeg er vokset op i et meget iltfattigt hjem,’ og det ville næsten være nok.” Sådan beskriver protagonisten Rebecca sin opvækst i en mormonsk familie i Rachel Rösts debutroman Grundvold. Romanen er en fortælling om social kontrol, psykisk vold, religiøs fanatisme og menneskets behov for at høre til.

Det Danmark du kender af Peder Frederik Jensen

Danmark er et af de lande i verden, hvor den sociale ulighed er mindst. Det er ikke et ualmindeligt udsagn at høre. Det betyder dog ikke, at der i Danmark ikke er stor social ulighed blandt både befolkningsgrupper og geografiske områder, og netop det handler Peder Frederik Jensens samtidsroman Det Danmark du kender om.

Romanens land er ikke det Danmark, vi nødvendigvis kender. Men det kan vi komme til!

Nostalgi af Mikkel Guldager

I romanen Nostalgi giver forfatter Mikkel Guldager ordet til den hjemløse Leon, som hverken kan skrive eller læse ret godt selv. Men det betyder ikke, at Leon ikke eksisterer. Nostalgi fortæller historien om en virkelig person og vedkommendes kamp med det danske velfærdssystem. Leon føler sig svigtet af systemet, men insisterer på sin ret til det liv, han nu engang kan få.

Med fortællingen nuancerer romanen et menneske, vi alle ved findes, men hvis stemme, vi sjældent hører eller lytter til. Og det giver stof til eftertanke!

HJÆLP af Jacob Skyggebjerg

Råber man ”hjælp”, kalder man på nogen. Man håber på at blive lyttet til. Hørt. HJÆLP af Jacob Skyggebjerg er ikke bare et udråb. Romanen er et opråb. Et opråb om at blive lyttet til!

 

Blomsterdalen af Niviaq Korneliussen

Fra 45 til 1. Sådan tæller kapitlerne ned i grønlandske Niviaq Korneliussens roman Blomsterdalen. Nedtællingen virker fra første kapitel faretruende, for tallet i de første mange kapitler efterfølges af en alder og en selvmordsmetode. ”Hængning”. ”Skud”. ”Hoppede ud fra femte sal”. På den måde henviser hvert kapitel til et selvmord. I Grønland. Og på den måde giver Blomsterdalen et indblik i en skræmmende kultur, som ret mange ikke gør ret meget ved. Ikke myndigheder, ikke privatpersoner. Men det ændrer sig forhåbentlig med denne vigtige bog.

Granit af Julia Butschkow

Hvad foretrækker du at læse – romaner eller noveller? Hver genre kan noget forskelligt. Romanen har fx længden til at give dybe indblik i karakterer samt udfolde komplekse handlingstråde og begivenheder. Noveller derimod interesserer sig – med litteraten Thomas Bredsdorffs ord – mere for, hvordan én eller enkelte karakterer reagerer på en begivenhed end for selve begivenheden. Den beskrivelse passer udmærket på novellerne i forfatter Julia Butschkows novellesamling Granit (2018). De i alt 15 noveller handler om forskellige mennesker, men har alligevel en tematisk fællesnævner: Hvordan forhold i personernes liv har efterladt dem med en følelse af at stå alene i eller ligefrem uden for verden.

Ansigterne af Tove Ditlevsen

Hvordan er det at høre stemmer? Og hvordan er det at få vide af mennesker omkring dig, at det, du hører, ikke har rod i virkeligheden, men blot noget du bilder dig ind? Det giver Tove Ditlevsens roman Ansigterne (1968) indblik i. I romanen beskriver forfatteren psykosens væsen indefra. Det er uhyggeligt, indsigtsfuldt og perspektivrigt.

Hinsides af Helga Johansen

Hvordan er det at have en psykisk lidelse? Jeg tror ikke, jeg nogensinde før har læst noget, der har givet mig et stærkere indtryk af psykisk lidelse end det, Helga Johansen giver i sin roman Hinsides fra år 1900. Romanens hovedperson lider formentlig af det, vi i dag kalder bipolar lidelse, og det er både indsigtsfuldt og skræmmende at blive taget med op og ned i protagonistens humør, oplevelser og sind.

Mellem sol og måne af Maria Bundgård

Det er ikke nemt at være menneske. I hvert fald ikke et tænkende og følende menneske. Men lige så svært det kan være, lige så smukt har det potentiale til at blive. I en række essayistiske tekster skriver pianist og forfatter Maria Bundgård om sine professionelle og private drømme, ambitioner og længsler. Hun reflekterer over tilværelsens store følelser og sætter dem ind i en både filosofisk, psykologisk og kunst- og religionshistorisk fortolkningsramme.

KNÆK af Mikael Josephsen

Der skrives en del skønlitteratur om psykiske lidelser i disse år. Afsenderne er ofte forfattere, der selv har befundet sig i psykiatrien som patienter, og fortællingerne er ofte barske, alvorlige og kritiske, men derfor er de også perspektivrige og lærerige. Det gælder fx digtsamlingen KNÆK af Mikael Josephsen. I digtene beskriver digterjeget sine tanker om at være indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, hvilket både lyser menneskehjernens tabuiserede skyggesider op og understreger patientens kompleksitet. KNÆK illustrerer, hvor meget patienter er udover deres sygdom.

Stigninger og fald af Josefine Klougart

Hvordan mindes du din barndom? Måske i tråd med den måde, fortælleren mindes sin på i Josefine Klougarts roman Stigninger og fald: I episoder og i øjeblikke, der består af stemninger, følelser og fornemmelser, og hvis komplekse dybde først bliver tydeligere med alderen, eller måske med sproget. Stigninger og fald er nemlig et prosalyrisk stilstudie i forbindelsen mellem sprog og bevidsthed. Det er en sansemættet skildring af bevægelserne i fortællerens familie og i den natur, der omgiver dem; en lyrisk bevægelse gennem landskaber og opvækst. Men den gør også ophold og udfolder, når den beskriver alt det, der foregår på overfladen, og antyder det, der foregår under overfladen – alt det, der fylder os med følelser og fornemmelser og hænger ved, når årene går.

Der bor Hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhardt

Der bor Hollywoodstjerner på vejen er en poetisk, rørende og smuk fortælling om livet og om at nærme sig døden. I sin autofiktive debutroman skildrer den danske dj, redaktør og forfatter Maria Gerhardt kompleksiteten i en kræftsygdom, da jeg-fortælleren Maria bliver syg af brystkræft. Hun skildrer, hvordan sygdommen både er somatisk og psykisk, og hvordan den ikke kun kæmper mod hendes krop, men også mod hendes sind og identitet. Døden er nærværende i romanen, men det er livet også. For overfor sygdommen står livet stærkt og funklende i form af en kærlighedshistorie, der både er stor og hverdagsagtig. Som den slags nu engang oftest er. Maria kæmper for kærligheden, Maria kæmper for livet.

Professor Hieronimus & På Sct. Jørgen
af Amalie Skram

Det giver Amalie Skrams selvbiografiske dobbeltroman ’Professor Hieronimus’ og ’På Sct. Jørgen’ (1895) et praj om. Det er en emotionel fortælling i et bevægende sprog. Et stykke kvindehistorie og psykiatrihistorie, der skildrer, hvor vigtigt det er at lytte til og anerkende hinandens – og i dette tilfælde patientens – subjektive erfaring.

har døden taget noget fra dig så giv det tilbage
af Naja Marie Aidt

I har døden taget noget fra dig så giv det tilbage fortæller Naja Marie Aidt om sin egen sorg og reflekterer over den i forhold til andre forfatteres refleksion over deres sorg. Dermed skriver hun sig ind i en litterær sorgtradition med et værk, der giver et bevægende indblik i den individuelle sorg, og som samtidig viser, at det er en almenmenneskelig følelse, og hvordan vi i litteraturen kan finde genkendelse for vores følelser på tværs af generationer og kulturer.

Oktoberbarn
af Linda Boström Knausgård

Hvordan bevarer man sig selv, når man er indlagt på en psykiatrisk afdeling og oplever, at de elektrochokbehandlinger, man modtager, ødelægger ens erindringer og dermed truer ens identitet? Opgøret med det psykiatriske behandlingssystem er et af temaerne i Linda Boström Knausgårds autofiktive roman Oktoberbarn, hvor hun skriver kritisk om systemet indefra og om frygten for, at elektrochokbehandlingen vil gøre hende til ”ingen”. Det får hende til at reflektere over, hvem hun egentlig er, og hvordan hun altid har søgt efter svaret på netop dét spørgsmål.

Det andet navn
af Jon Fosse

Kan sproget standse tiden? I sin roman Det andet navn, Septologien 1 kommer Jon Fosse enormt tæt på. I en fortælling uden punktummer skaber han et maleri af ord, som næsten standser tiden og udfolder tilværelsens øjeblikke.

Gift
af Tove Ditlevsen

 I Gift tager én af Danmarks mest kendte forfattere os helt tæt på flere af sine forhold til mænd – hvoraf flere fører til ægteskab, børn og skilsmisse. Tove Ditlevsen fortæller uforsødet om det svære og smukke i at være hustru, mor og karrieredrevet. Men bogen er også en gribelig, rå, ærlig og reflekteret beskrivelse af hendes narkomani og dermed om alle de forskellige former for gift i Tove Ditlevsens liv.

I hvert øjeblik er vi stadig i live
af Tom Malmquist

I hvert øjeblik er vi stadig i live handler om den sorg, vrede, magtesløshed og kærlighed, jeg-fortælleren Tom føler, da hans kæreste Karin dør, umiddelbart efter at deres datter er blevet født. Romanen er den svenske forfatter og digter Tom Malmquists autofiktive fortælling om de store følelser i livet – særligt om dem som blandt andet døden buldrer ind over os med og efterlader os i, og som hverken vi, vores omgangskreds eller samfundet generelt ved, hvordan skal håndteres.

Hvide nætter
af Fjodor Dostojevskij

Til læsere, som endnu ikke har fundet nøglen til Dostojevskijs forfatterskab, er Hvide nætter en fremragende låsedirk. Romanen er kort og fri for et bibelsk kartotek af bipersoner og en syndflod af russiske kælenavne. Til gengæld ledsages eviggyldige komplekser af bidende humor og skærsommernatlig poesi, mens funklende lykkestunder ind imellem lyser op i det overdådige, russiske sort-sind.

Arv og miljø
af Vigdis Hjort

Tilværelsens vrangsider oplyses og tabuer nedbrydes i norske Vigdis Hjorts Arv og miljø. Romanen er en barsk fortælling om en nu voksen kvindes sorg over sin families fortielser, anklager og traumer; om svig, smerte og incest. Romanen understreger sorgens og traumets vedholdenhed og kompleksitet, giver en stemme og et sprog til offerets psykologi og betoner, hvor vigtigt det er, at vi ser, lytter til og anerkender offerets erfaring.

Farvel til Berlin
af Christopher Isherwood

I Farvel til Berlin formulerer jeg-fortælleren sproglige mellemkrigsfotografier af Weimar-republikkens sidste år og dage. 1. verdenskrig ulmer endnu i den tyske hovedstad, hvor mange – fra prostituerede til velhavende og magthavere – forsøger at glemme og dulme den fattigdom, uvished og utryghed, krigen har efterladt landet i, med alkohol. Imens tiltager lyden af nazisternes taktfaste skridt omkring dem.

I dag er det stadig interessant og relevant at fremkalde forfatter Christopher Isherwoods fotografier af ord – for fortællingen har alarmerende perspektiver.

Om efteråret
af Karl Ove Knausgård

Med sit blik for detaljer, sin altid eksistentielle refleksion over stort som småt og sit elegante sprog skriver Karl Ove Knausgård i Om efteråret om tingene omkring sig i en samling korte tekster. Hvad enten han skriver om pis eller Gustave Flaubert, kan teksterne få os læsere til at se anderledes på alt det, vi selv omgiver os med. Og teksterne kan vise os værdien af at dvæle – i en tid, der ellers ofte kræver et højt tempo af os!

Madame Bovary
af Gustave Flaubert

Som et vidnesbyrd om, at fiktion kan virke i virkeligheden – altså påvirke virkeligheden –, blev Madame Bovary i 1857 forbudt af censuren, og Flaubert blev anklaget for at undergrave den offentlige moral.

På sporet af den tabte tid
af Marcel Proust

På sporet af den tabte tid udgør en æstetisk dannelsesproces for værkets jeg – og enhver læser”. Sådan står der på bagsiden af Multivers’ seneste danske udgave af Swanns verden – første bind i Marcel Prousts kæmpeværk På sporet af den tabte tid. En jeg-fortælling om erindringer og om at forsøge at begribe den verden, der omgiver os. På sporet af den tabte tid trækker os ind i et fremmed socialt miljø, men lærer os derigennem at stille skarpt på vores egen verden; den skærper vores sanser og ændrer os for evigt.

Hungerhjerte
af Karen Fastrup

I sin autofiktive roman Hungerhjerte skriver Karen Fastrup om sin egen oplevelse af at blive ramt af en psykose og om sin efterfølgende indlæggelse og diagnosticering med borderline. Med romanen tager hun et opgør med stigmatisering og tabuisering af psykisk lidelse og med fordommene om psykiatriske afdelinger. Hun nuancerer både sygdom og behandlingssted og bidrager dermed til, at vi kan tale sammen om sådanne svære emner på et mere oplyst grundlag.

Aber dabei
af Julia Butschkow

Har du set Gøgereden? Hvis du har, har du sikkert også en klar forestilling om, hvordan der er på lukkede psykiatriske afdelinger, og hvem de indespærrede er. Men så kan du med fordel læse kollektivromanen Aber dabei af Julia Butschkow. For romanen viser, at der ikke kun er én form for sindssyge – at patienter på en psykiatrisk afdeling ikke bare kan skæres over én kam som værende helt ”gakkelak”. Blandt andet sætter romanen ord på, hvordan det er at lide af en spiseforstyrrelse og at blive opslugt af maniens brusende tankestrømme.

At flygte
af Elvin Misimović

Hvad gør det ved ens identitet at være flygtet fra et land til et andet? At flygte er Elvin Misimović’ debutroman om at forme identitet, når man føler sig midt imellem to kulturer: Den, ens familie er blevet tvunget til at flygte fra på grund af uroligheder i landet, de kalder hjem, og den, familien i stedet skal finde et hjem i.

Om vinteren
af Karl Ove Knausgård

Med sit blik for detaljer, sin altid eksistentielle refleksion over stort som småt og sit elegante sprog skriver Karl Ove Knausgård i Om vinteren om tingene omkring sig. Igen henvender han sig med teksterne til sin ufødte datter  – for at beskrive den verden, hun snart skal blive en del af, for hende. Ligesom det foregående bind, Om efteråret, får Om vinteren os til at dvæle ved detaljer og se nuancerne af vores omgivelser, af vores virkelighed.

Lykke-Per
af Henrik Pontoppidan

Vi mennesker forandrer os betragteligt, i takt med at verden omkring os ændrer sig. Eller gør vi? Henrik Pontoppidan skrev i 1898-1904 en række føljetonagtige romaner, der udmøntede sig i udviklingsromanen Lykke-Per. Romanen handler om præstesønnen Peter Andreas Sidenius’ (Per) liv og dannelseshistorie. Fra hans barndom til hans død følger vi Pers liv gennem tvivl, forvirring og jagt på lykken i kærlighedslivet såvel som professionelt. Det hele synes på forunderlig vis lige så genkendeligt og relevant i dag, som det sikkert har gjort for læserne af romanen, da den blev udgivet første gang for over 100 år siden.

Et andet menneske, et andet liv
af Sofie Jama

Hvordan er det at flygte fra sit hjemland for pludseligt at befinde sig i et land, hvis kultur og sprog man ikke kender – men som man straks forventes at kunne tilpasse sig? I Sofie Jamas debutroman Et andet menneske, et andet liv bliver tre flygtningehistorier skrevet sammen i Danmark. Til en roman om identitet, sorg, længsel og tro. En storladen og vigtig fortælling i et forførende smukt og sanserigt sprog.

Vahid
af Kristian Husted

Husker du efteråret 2015? Da store grupper af mennesker – flygtninge – pludselig traskede langs de danske motorveje? Eller pludseligt var det egentlig ikke. Ikke for dem i hvert fald. Deres rejse havde været lang, og den var ikke slut endnu. I oktober 2015 rejste den danske dramatiker Kristian Husted den modsatte vej. Fra København til Lesbos. Her stillede han sig i kø sammen med tusindvis af andre mennesker for at blive registreret som flygtning. Under dække af at være en iransk forfatter ved navn Vahid rejste Husted mod København under samme forhold som mange rigtige flygtninge. Undervejs noterede han oplevelser og samtaler ned, og rejsen gav ham anledning til at skrive bogen Vahid. I den fortæller han de subjektive historier, han hørte fra de flygtninge, han mødte på sin vej. Først fra flygtningeruten, senere fra de danske flygtningelejre.

Dansende biler
af Camilla Nellemann

Glem ”Turen går til”. Hvis du en dag skal til Japan og spekulerer over, hvordan du mon skal begå dig, så kan du med fordel læse Camilla Nellemanns selvbiografiske roman Dansende biler. Det er en morsom og rørende skildring af en danskers underfundige møder – og indimellem voldsomme sammenstød – med den helt anderledes japanske kultur. Bogen er dog ikke ”bare” en rejseskildring. Den viser kompleksiteten i møderne mellem forskellige kulturer; hvor vanskeligt det kan være at få dem til at gå i spænd, men også hvor givende det er, når det lykkes.

Min kamp, 1. bind
af Karl Ove Knausgård

Min kamp, 2. bind
af Karl Ove Knausgård

Min kamp, 3. bind
af Karl Ove Knausgård

Min kamp, 4. bind
af Karl Ove Knausgård

Min kamp, 5. bind
af Karl Ove Knausgård

Min kamp, 6. bind
af Karl Ove Knausgård

Flere anbefalinger er på vej! Vi arbejder på højtryk. Indtil da...

Mangler vi en anbefaling? Så send os et tip på mail eller via vores sociale medier